Hard core serielæsere kan nu gå igang med niende del af Pigen med den blå cykel. Den minder meget om bind otte, Algier - hvid by, 2001, og fortsætter, hvor den slap. Den historiske skildring af borgerkrigen i Algeriet fylder meget og overdøver næsten den fiktive historie. Romanen indledes med et fyldigt handlingsreferat af hele serien, spækket med navne og detaljer. Det er absolut nødvendigt at læse, hvis man skal følge med i den indforståede handlingsgang. Personerne får man slet ikke rigtigt noget indtryk af; her er man fortabt, hvis man ikke har læst serien fra begyndelsen. Vi skriver 1960-62, og dermed får vi historien om tiden frem til Algeriets selvstændighed. Francois Tavernier arbejder fortsat som en slags agent for de Gaulle, mens krigen raser og volden eskalerer mellem den algeriske frihedsbevægelse og de franske nationalister. Lea Tavernier og ægteparrets børn rejser frem og tilbage mellem Frankrig og Algeriet, men udsættes for trusler og attentater begge steder. Vore to helte er efterhånden trætte af at rejse rundt i verdens krigszoner og være i livsfare. De drømmer om at trække sig tilbage til et stilfærdigt liv som vinbønder på Leas elskede gods, Montillac. Lad os håbe, det snart lykkes dem.