"Der er myriader af indfald, nogle interessante, en hel del distraherende. Crunch Punch er bestemt slagkraftig, men hele tiden på nippet til at kollapse. Den ti minutter lange Human Sadness, der låner fra Mozarts Requiem, har noget storladent over sig, men er samtidig ultra sløset. Father Electricity låner på excentrisk vis fra jazz, afrikansk funk og østens elegance, men eksekveringen er satans krævende for nerverne. Det er svært at finde hoved og hale i Tyranny, og ofte har man mest lyst til at stoppe pladen og sætte den formfuldendte solodebut Phrazes For The Young på, men der er samtidig noget dragende over at løse denne gordiske kællingeknude af et album og finde ind til sangenes kerne".