Udforskningen af dybhavet i midten af det 19. årh. afslørede en hidtil ukendt verden, der i store naturtro akvarier både forundrede og betagede mennesket. Den undersøiske verden vækkede også nye eksistentielle erkendelser i bl.a. litteraturen. Til læsere med interesse for litteratur- og kulturhistore i tiden omkring fin de siecle.
Med bl.a. store akvarier i fx verdensudstillingen i Paris i 1867, blev det hidtil usete liv fra havets dyb synliggjort. Opdagelser af havets “underværker" i tiden derefter påvirkede ikke alene naturvidenskabens tænkning, men flettede også litteraturen, kunsten, arkitekturen og underholdningsindustrien sammen til en stor totaloplevelse. Bogen giver mange eksempler og analyser på, hvordan havet, der den dag i dag stadig forbløffer, rokkede ved datidens menneskers selvforståelse. Rigt illustreret.
Victor Hugos citat, "drømmen er nattens akvarium", passer til denne bogs enestående litteratur- og kulturhistoriske studie af havets indvirkning på mennesket gennem tid. Læseren får et kalejdoskopisk billede af, hvordan havet har påvirket og stadig påvirker fortællingen om de store mysterier. Disse kommer bl.a. til udtryk i fx akvarier som "Den Blå Planet", hvor publikum både bliver oplyst og får oplevelsen af at bevæge sig rundt i en ellers utilgængelig, drømmeagtig verden. Bogen spænder vidt og formidler indlevende sit stof.
Supplerende læsning kan fx være Havet og mennesketVand af Patrik Svensson og Vand af Terje TvedtSupplerende læsning kan fx være Havet og mennesket af Patrik Svensson og af Terje Tvedt.