Musik / dansk pop/rock

United


Beskrivelse


Nik & Jay har begge rundet de 30. Ingen af dem af singler mere, Nik er endda blevet far til to børn, og en overgang slog han sig på flasken, mens Jay fik angstanfald. Det kom oveni en finanskrise, der satte en stopper fra de to Værløse-drenges storstilede boligeventyr. Men et par players forgår ikke så let, og efter en afstikker på engelsk (ep'en "Copenhagen pop cartel") er Nik & Jay tilbage igen. Selv om der således er sket lidt er hvert, er det ikke noget der smitter af på Nik & Jays musikalske og lyriske univers. Der er stadig dømt svulstig og selvfed popmusik, fra de flæbende sentimentale "Forstadsdrømme" og "Novembervej" til singler som "Ocean of you". Inkarnerede fans vil hvine nok engang, men vil tweens der begejstres over de yngre og mere charmerende One Direction, være lige så vilde i varmen? Denne signatur har sin tvivl Skrevet af: Thomas Tiedje.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. okt. 2013

af

af

Thomas Tiedje

d. 31. okt. 2013

Nik & Jay har begge rundet de 30. Ingen af dem af singler mere, Nik er endda blevet far til to børn, og en overgang slog han sig på flasken, mens Jay fik angstanfald. Det kom oveni en finanskrise, der satte en stopper fra de to Værløse-drenges storstilede boligeventyr. Men et par players forgår ikke så let, og efter en afstikker på engelsk (ep'en "Copenhagen pop cartel") er Nik & Jay tilbage igen. Selv om der således er sket lidt er hvert, er det ikke noget der smitter af på Nik & Jays musikalske og lyriske univers. Der er stadig dømt svulstig og selvfed popmusik, fra de flæbende sentimentale "Forstadsdrømme" og "Novembervej" til singler som "Ocean of you". Inkarnerede fans vil hvine nok engang, men vil tweens der begejstres over de yngre og mere charmerende One Direction, være lige så vilde i varmen? Denne signatur har sin tvivl.


Gaffa [online]

d. 28. okt. 2013

af

af

Michael Jose Gonzalez

d. 28. okt. 2013

"Der er potentielle hits på stribe på United, men det er overvejende af den enerverende type, man næppe med sin gode vilje har til at køre på repeat på den indre afspiller. Fans bliver ikke skuffede, mens tvivlerne nok heller ikke bliver overbevist denne gang".


Jyllands-posten

d. 28. okt. 2013

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 28. okt. 2013

"Nik & Jay gør sig på "United" netop skyldig i bevidstløs fabriksproduktion til et ungt segment, som spises af med alt for tomme kalorier i en stribe sange. Selv "Forstadsdrømme", som har tilløb til at ende som en emotionel højdespringer, bliver stækket. Der fremmanes stemningsfulde barndomsog ungdoms-erindringer, men nærværet punkteres med pointeløs selvros og en påstået position som alfahan: »Jeg er ikke bare en hipster/ næh, jeg er en af de ægte artister.« Nik & Jay kan selvfølgelig vælge at trække på skuldrene eller skraldgrine af kritikken hele vejen til banken. Men spørgsmålet er, om venstrehåndsarbejdet ikke skader forretningskonceptet for duoen, der trods alt heller ikke kan være ung for evigt".


Berlingske tidende

d. 30. okt. 2013

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 30. okt. 2013

"Det produktionsmæssige håndværk er i orden. Men Nik & Jay selv lyder ofte kedelige og evner ikke at underholde i helt samme grad som før. Og hvad er der så tilbage?".


Politiken

d. 29. okt. 2013

af

af

Simon Lund

d. 29. okt. 2013

"NIK & JAY sejrer på deres skamløs pop. På '#pæntnejtak' skal de naturligvis lige forbi både hashtags og den trapmusik, der har sat strøm til ungdommen det seneste års tid. Og ligesom Burhan G har de en også gospel om at gøre verden til et bedre sted, der dog mere hælder mod parodien på en indsamlingssang for Afrika end en r'n'b-spiritual, som deres forbillede R Kelly kan levere. Men budskabet er jo godt, bøjet i neon og oprigtig ment".


Information

d. 29. okt. 2013

af

af

Rune Skyum-Nielsen

d. 29. okt. 2013

"Tekstmaterialet synes alt andet end gennemarbejdet, men Nik & Jays fornemmelse for øjeblikkelige pophooks lever i det mindste stadig - der er bare væsentlig længere imellem dem nu om dage.Den sfærisk producerede »Ocean of You«, som har Søren Huss med på omkvædet, er måske deres flottest konstruerede til dato, men linjer som »Like syllables and sentences / Who gives a fuck, if they make sense and shit,« gør det svært at give sig hen til storheden".