Musik / dansk pop/rock

Cd 1


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. dec. 2012

af

af

Thomas Tiedje

d. 6. dec. 2012

Den dansk-svenske sanger Niklas har formået at udnytte de muligheder der findes for markedsføring i en verden af sociale medier på nettet: Niklas' identitet blev hurtigt omgivet af mystik fordi han holdt sit ansigt skjult og undgik mediernes søgelys, alt imens singlerne "Veninder" og "Top Swag" blev streamet flere millioner gange på Youtube. Så gik hans første ep "Ep1" nummer et på iTunes, solgte tre gange platin, og Niklas selv begyndte at lave små, spontane koncerter i 7Eleven-butikker. Det gav ham en nominering til Spotify's årlige innovationspris "Årets Nytænker". Nu ligger Niklas' debutskive her, og for dem der kender ham fra Youtube eller 7Eleven, er "Cd1" velkendt stof, thi albummet består af de allerede udgivne ep'er "Ep1" og "Ep2" og kun tre nye sange, "Flyv med mig", "Hollywood" og "Slem pige". Stilen er dog den samme hele vejen igennem: En hårdtpumpet, testosteron-fyldt eurodance og poetiske perler som <i>"Jeg kan ikk' koncentrere mig, du ved at du vil behage mig/Skyller ned med Fernet Branca og din stemme bli'r til englesang/Du ved at jeg må ha dig snart, natten den er stjerneklar/Bar' den måde du flexer på, du' slik i min lækkerskål"</i> ("Chiller når du flexer"). Basshunter-segmentet ved hvem Niklas er.


Gaffa [online]

d. 19. nov. 2012

af

af

Michael Jose Gonzalez

d. 19. nov. 2012

"Niklas henvender sig tydeligvis til klubben og dansegulvet med dansable og pågående produktioner og en blanding af rap og sang. Desværre er han hverken nogen stor rapper eller sanger ... Lyspunkterne primært at finde i produktionerne, og det skal blive interessant at se, om Niklas' popularitet holder den dag, han træder ud af mystikken".


Soundvenue

d. 26. nov. 2012

af

af

Nanna Skov

d. 26. nov. 2012

"Værst bliver det (...) på det nye nummer, den dancehall'ede 'Slem pige', der minder om et (forfejlet) forsøg på at være drengerøvsflabet ... Undtagelsen er den soulede 'Om igen', der med sin oprigtige lyrik om at vente på at få pigen tilbage er et ovenud værdigt Rasmus Seebach-hit. Ud over det diffunderer Niklas' hang til anonymitet i forhold til offentligheden desværre fuldstændigt ud i det lige så personlighedsløse, diskotekspumpende hip-pop.