Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Usynlige Sigrid og nussemusen


Beskrivelse


Nussemusen har forvildet sig op til Prinsessens værelse, og der er den bestemt ikke velkommen. Mon Sigrid kan hjælpe den med at finde et andet sted, den kan være?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. maj 2018

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 25. maj 2018

To fortællinger om Sigrid og hendes venner. Det hyggelige og morsomme univers vil glæde 3-6-årige og deres voksne oplæsere.

Sigrid bor i et stort hus sammen med sine venner: Kokken, Prinsessen, Popstjernen, Spøgelset, Julemanden og de tre katte, Pif, Paf og Puf. Når Sigrid spiser bladselleri bliver hun til Usynlige Sigrid, og det kan faktisk godt være temmelig smart ind imellem. I "Usynlige Sigrid og Nussemusen" har Nussemusen forvildet sig op på Prinsessens tårnværelse - men der er den bestemt ikke velkommen. Hvor i huset kan den mon så bo? I "Usynlige Sigrid og Spøgelset" forsøger Sigrid at trøste Spøgelset, der gerne vil være skræmmende, men i stedet er sød og sjov. Måske kan Sigrid hjælpe? Forfatter og illustrator er begge norske og dette er deres første samarbejde. Begge har en del børnebøger bag sig, hvoraf flere også er udgivet i Danmark.

To meget charmerende og velskrevne historier. De sjove og farvestrålende illustrationer passer rigtigt fint til teksten og bogens tone, og de mange finurlige detaljer lokker læseren med på opdagelse.

Der er lige dele Cirkeline og Pippi Langstrømpe i den omsorgsfulde og handlekraftige Sigrid, der empatisk tager sig af sine venner og fikser problemerne, som de opstår. Det store hus med de mange småsære personager giver mig mindelser om klassikeren Lille Laban; endnu et spøgelse, der har sit besvær med at fremstå skræmmende nok.