Bøger / skønlitteratur til børn

Vågne


Beskrivelse


Billedbog. Det er morgen, og hunden Bøf vækkes af genkendelige lyde fra køkkenet, hvor Mik Mekanik laver morgenmad.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 2010

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 10. nov. 2010

To kvadratiske billedbøger i pegebogsudstyr, med kraftige papsider, er egnet til sproglig stimulering og begrebsindlæring med børn fra ca. 2 år.

Her kommer 2 yderligere titler i serien Mik Mekaniks mindste bog. Tidligere kom Find den og Bøf elsker biler, også om Miks hund Bøf. I disse to små, rare bøger er det først sovetid for Miks hund Bøf i Sove, hvor vi følger de to ritualer inden søvnen, og Bøfs små "forsøg" på udsættelser. I samme tone, og med samme sætning, som den bog slutter, starter Vågne; "Bøf sover stille og fredeligt i mørkets bløde boble". Bøf vågner langsomt, og ser frem til dagens muligheder, hvoraf en dåse hundemad er et mål, og da Mik åbner og hælder, starter dagen først rigtigt for Bøf. Teksten bruger mange hovedsætninger, og teksten er i forhold til billederne beskrivende, men har sin egen poesi. Billederne er i illustrators vanlige varme og joviale stil med fine detaljer, som fx den lille gennemgående mus. Omslag er dækkende for indhold.

Tidligere kom Find den og Bøf elsker biler, som handler om biler og haveredskaber og vinter, og de har samme synsvinkel: Bøf. Hunden er en fin identifikationsfigur for børnene. Vi har andre bøger om emnet, og disse er nok især egnede til fans af Mik og Bøf, men nye læsere kan jo sagtens starte her.

Det er et par charmerende og vellykkede små bøger om at sove og vågne og Mik Mekanik og Bøf, og bøgerne fungerer og kan fint supplere vore titler både om emnerne og om Mik Mekanik.