Bøger / faglitteratur / opskrifter

Velværekuren


Beskrivelse


En langsigtet og fleksibel kost- og livsstilsplan med mere end 100 nemme opskrifter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lene Hedengran Jacobsen

2007

Denne bog - der ikke er en slankebog, men en bog om livsstilsændring - henvender sig til alle, der gerne vil tabe sig på en sund og fornuftig måde. Selv om det nok oftest er kvinder, der læser den type bøger, vil denne også tiltrække mænd pga. kostens sammensætning i Velværekuren.

Bogens to forfattere er ernæringsforskere ved forskningsinstituttet CSIRO i Australien. Vægttabsprogrammet Velværekuren blev en stor succes i Australien, og denne bog er den oversatte og tilpassede udgave af bogen. Den er delt op i fire dele. Del et handler om baggrund og forståelse for Velværekuren. Del to består af menuplaner. Del tre er opskrifter, grupperet efter type, og del fire handler om at vedligeholde sit vægttab. Der er appendiks og register bagest i bogen. Der er mange fotos i bogen, primært af de forskellige opskrifter. De ser meget lækre ud, så man får lyst til selv at gå i gang. Selve opskrifterne er korte og lette at følge. Velværekuren bygger på princippet om et højt indtag af proteiner, dvs. primært kød. Udover de gode ting vi får ved indtagelsen af fedtfattigt kød, opnås en større mæthedsfølelse end ved så mange andre kure og livsstilsomlægninger. Kuren er baseret på klinisk afprøvede forskningsmæssige oplysninger og er blevet testet på mange personer siden 1997.

Der kommer jævnligt nye slankebøger og bøger om livsstilsændringer. Vi har mange af dem på bibliotekerne, men efterspørgslen på den type bøger vil givetvis fortsætte, da problematikken omkring overvægt desværre stadig er aktuel.

Velværekuren er indbydende og et meget godt bud til dem, der ønsker en livsstilsændring, hvor de kan tabe sig uden at føle sig sulten. Den har sin force i at den virker gennemdokumenteret, ser fristende ud og vil kunne bruges af de fleste, især mænd.



Informationer og udgaver