Bøger / skønlitteratur / roman

Verdens største forfalskninger


Beskrivelse


Roman med dokumentarisk indhold, hvor 2 mænd på et plejehjem deler livserfaringer, og fortæller fantastiske historier om 2 af verdens største forfalskninger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. nov. 2011

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 1. nov. 2011

Målgruppen er den måske lidt ældre læser, der holder af en god historie krydret med spænding.

2 mænd mødes på et plejehjem og ud af mødet vokser en interessant tresporet roman. Det ene spor er den aktuelle virkelighed, hvor mænd på et plejehjem udveksler spændende livserfaring. Dette nutidige spor kæder hele historien sammen, og driver samtidigt romanens logik og morale. Spor nr. 2 fortælles af Leo, der nu bor på plejehjem, men som har en spændende og måske kriminel fortid, hvor han efter udstået læretid hos Den Kgl. Mønt drager på valsen i efterkrigstidens Tyskland. Her lærer han i grafiske detaljer sandheden om verdens vel største falskmøntneri, hvor jødiske fanger under 2. verdenskrig tvinges til at forfalske engelske pund sterling for Hitler-Tyskland. Den anden mand er en ældre kunstmaler, der kommer som daggæst på plejehjemmet, og som er af hollandsk familie. Han kvitterer i de 2 mænds fortæller-univers med romanens tredje spor og historien om en ligeså utrolig forfalskning, hvor en ukendt hollandsk kunstmaler lærer sig at male som Vermeer, Hals og de Hooghs. Romanens dokumentariske aspekt understreges af datidige fotos og forskellig dokumentation.

Biografiske eller dokumentariske ingredienser i romaner er en aktuel tendens, men jeg har fx ikke før set dokumentariske fotos i en roman. Om en af bogens forfalskninger fx den bevægende film Forfalsknerne.

Spændende roman med dokumentarisk input, der dog kræver aktiv formidling, men som har læsere på alle biblioteker.



Informationer og udgaver