Verdi

"Tenoren Joseph Calleja på Decca med flotte indspilninger af Verdi-scener fra sene operaer, som han nu melder sig klar til at synge på scenen, men endnu ikke har gjort det. Han gør det så overbevisende og spændende, at jeg finder hans nye cd for Decca at være den bedste tenor-cd i de seneste år ... Repertoiret er Callejas personlige valg, det han allermest har lyst til at synge. Indholdet er ikke valgt som en række operaens highlights. Det er blevet til en stærk cd, der viser Verdis enestående kraft og udtryk og Callejas evne til at få musikken til at leve ... Det allerbedste er fire scener fra Otello".

Læs anmeldelse

"Auf der Bühne singt Calleja bislang nicht eine einzige dieser Rollen; hier auf Platte indes macht er erstaunlich gute Figur. Die recht breitgeführte Stimme hat Flaum angesetzt und wirkt weicher, aber zugleich voluminöser denn je ... Sängerisch aber ist das hier alles enorm souverän bewältigt - weit besser als erwartet ... Sehr beeindruckende Platte!".

Læs anmeldelse

"Ludovic Tézier (52) ist einer der ganz wenigen französischen Baritöne, die italienische Oper singen. Und einer der weltweit besten Sänger dieses Fachs ... Er hat den richtigen 'Peng' dafür ... hier ein Spitzensänger zu preisen, dessen Unbekanntheit nur damit zu tun hat, dass Baritöne heute insgesamt benachteiligt werden. Sind sie zu männlich?! - So wirft dies Album ungewollt grosse Fragen auf. Erstaunlich".

Læs anmeldelse

"Den 40-årige maltesiske tenor Joseph Calleja har ... netop udsendt en cd ... og indholdet består af lutter operamusik af Verdi - blot 10 numre i alt ... [I] den store arie fra tredje akt af Skæbnens magt ... synger han sammen med barytonen Vittorio Vitelli. De to gør det fremragende ... I to andre duetter, fra Trubaduren og Otello, får Calleja selskab af den verdensberømte og karismatiske rumænske sopran Angela Gheorghiu, der efter disse optagelser at dømme stemmemæssigt ikke længere er helt på toppen. Otello synes at være en glansrolle for Calleja, idet de fire sidste indslag er hentet fra denne ... Calleja står stort set mål med de bedste".

Læs anmeldelse

"En sanger med alle de kvaliteter, man drømmer om hos en fuldblods middelhavstenor. Men stemmer udvikler sig. Som alle andre sangeres vokser også Callejas klang. Dermed ændres hans muligheder, og han er godt på vej fra det, man kalder det lyriske over i det, man kalder det dramatiske repertoire. Netop den udvikling er pointen med Callejas nye album, som fokuserer på kraftfulde udfordringer fra Verdis passionerede og ofte skæbnesvangre operaunivers ... Med velvalgte uddrag lykkes det på et album, hvor Maltas svar på Pavarotti bygger bro fra Aida til Otello med uddrag fra operaerne Trubaduren, Skæbnens magt og Don Carlos".

Læs anmeldelse

"En dejlig samling ikke alt for velkendte og fortrinsvis tidlige Verdi-arier under den præcise titel Rare Verdi ... Reuter leverer en herligt stram og smækker Verdi. Han passer simpelthen den musik som champagne i et højt glas; fraser og linjer ubesværet fyldt lige til kanten - og med et par bobler til at skumme behageligt over ... Kammerensemble Classics fra Berlins Deutsche Oper spiller sprudlende op eller lægger sig vegeterende under og om Reuters renlinjede patos. Kort sagt: Johan Reuters Rare Verdi er ikke bare sjælden, den er også både køn og højst livskraftig".

Læs anmeldelse

"Man bliver helt stolt af hans livtag med halvanden håndfuld af Verdis arier. Ikke blot er danskerens stemme blevet mere magtfuld de senere år - han lægger også mere sjæl i musikken end de fleste tør ... Pladens orkester er meget småt og spiller sjældent så fantastisk endda. Måske lidt som et gammeldags kurorkester sidst på dagen ... I stedet for lyden af et stort operahus får man stemninger fra gamle dages saloner, hvilket i sidste ende gør basbarytonens seneste skive til én, man både husker og sætter på igen".

Læs anmeldelse

"Noget, der umiddelbart lyder som en lækkerbisken, men som viser sig at være et fælt flop ... Måske var det rigtigt af Sonya Yoncheva sidste år at gå tilbage til den slankere barokmusik, da hun udgav sit andet album, for The Verdi Album er simpelthen en ommer ... Det er lige fra de første toner fra Trubaduren tydeligt, at Sonya Yoncheva ikke har sangteknik til et heftigere udsnit af Verdi-repertoiret. Stemmen blafrer hjælpeløst i højden".

Læs anmeldelse

"Det er som baryton, at han her synger Verdi, men faktisk lyder han ret meget som sig selv - som tenor-Domingo. Det er ikke let at lære en gammel hund nye kunster, men Domingo slipper faktisk hæderligt fra barytonpartierne. Hans vibrato er imidlertid næsten til at sjippe i, og det ødelægger meget for sangerpersonligheden, der kommer til at fremstå ufrivilligt komisk".

Læs anmeldelse

"Den dybere stemmekerne har Domingo ligesom Kaufmann altid haft. Men hvor er det alligevel underligt at høre ham tackle lutter barytonpartier på sit nye Verdialbum. Det er simpelthen lidt sært at høre Verdis barytonroller, inklusive Simon Boccanegra og hofnarren Rigoletto, grebet an med så meget tenor-panache. Men o. k. ... Domingos styrke og sangerpersonlighed kan man ikke tage fra ham".

Læs anmeldelse

"Det er godt at høre, hvor smukt og stilfuldt hun synger arier fra fem Verdi-operaer og dertil otte Puccini-arier. Dirigenten Matthias Aesbacher har en finere fornemmelse for italiensk opera ... og Odense Symfoniorkester klinger her overbevisende".

Læs anmeldelse

"Midaldrende Álvarez synger sig på forunderlig vis igennem en god portion af Verdis mest dramatiske scener ... Det er en udgivelse fuld af kulminationer på historier, vi ikke har fået opbygget, men som alligevel fungerer i sin egen højspændte virkelighed. Verdi-fans vil nikke genkendende undervejs og konstant vurdere, hvordan manden forløser de mange roller. Almindelige operaelskere vil nok bare nyde vellyden og det gode orkesterspil.

Læs anmeldelse

"Stemmen er genkendelig, men den er mørknet hørbart. Den virker også stivnet eller nærmere hærdet, og det er tydeligvis med besvær, at Rolando Villazón får banket den op på de toptoner, han før havde så let ved at nå ... Der er gode momenter undervejs, også i det afsluttende uddrag fra ' Falstaff', som har sopranen Mojca Erdmann indover, men kerneydelsen er ikke, hvad den var engang. Det er trist, men sandt".

Læs anmeldelse

"Ikke alt er som det plejer at være med stjernetenoren Villazón ... Problemerne høres på Villazóns Verdi-album, og det er ikke kun toptonerne, han kæmper om at få leveret lige så overbevisende som tidligere. Den lysende klarhed i stemmen er væk og erstattet af et sløret mørke. "La donna é mobile" fra "Rigoletto" siger det hele, og det er ikke særligt meget".

Læs anmeldelse

"Anna Netrebko kaster sig over Verdi ... Vi får fyldige uddrag af "Macbeth" (hvor hun naturligvis synger den grumme lady) og "Trubaduren", hvor hun assisteres af sin faste partner fra midten af 2000'erne, Rolando Villazón - et glædeligt genhør. Netrebkos stemme er blevet modnere eller en smule i tungere i klangen, men hun har enestående flair for det dramatiske i disse partier, og jeg har svært ved at forestille mig, at hendes mange fans vil blive skuffet ... Orchestra Teatro Regio Torino spiller aldeles glimrende, dirigeret af Gianandrea Noseda. Dvd'en består af klip fra Netrebkos 10-årige karriere hos Deutsche Grammophon".

Læs anmeldelse

"Den russiskfødte operastjerne synger musik af 200 års jubilaren Giuseppe Verdi og redder sig kun lige over det pinlige. Forklaring: En sangerinde skal altid vælge musik, der passer til hendes stemme. Anna Netrebko har ikke stemmen til de 14 uddrag af Verdis operaer lige nu ... Flertallet af de 14 numre fås mere medrivende andre steder. Den tilhørende DVD med højdepunkter fra hendes karriere er til gengæld guld".

Læs anmeldelse

"Anna Netrebkos sopranstemme har altid været cremet og mørk i klangen. Men hendes varemærke har samtidig været en fuldstændig ubesværet omgang med de højeste toner og vildeste kaskader af toner i bel canto-genren og Mozart. Det er slut ... Verdi-rollerne på den nye cd er et sted midtimellem. Masser af dramatisk tyngde og heroisk desperation, men også salig hengivenhed og stille melankoli ... Begge dele fungerer fint. Netrebkos stemme er fuld af nerve og farve og herligt detaljeret. Selv om man kun får 10 minutter fra hver opera, kan man sagtens nå at blive solgt til en ny Netrebko".

Læs anmeldelse

"En stemme, der overvælder, lige meget hvordan han end vender og drejer den ... Hos Jonas Kaufmann bliver de både muskuløse kraftspring, de svale, kuldegysende passager og tordnende smukke melodilinjer brugt i Verdis tjeneste. Det fås ikke bedre i øjeblikket".

Læs anmeldelse

"Hans tenorstemme er utrolig, og hans Verdi-album rummer masser af oplevelser ... Og når han smider sin maskuline styrke ind i arier fra Maskeballet eller Trubaduren, bliver man lagt ned af hans slankt stilsikre og smagfuldt afbalancerede afleveringer. Når Kaufmann synger ud, er der næppe nogen, der kan matche ham".

Læs anmeldelse

"Det er et rent Verdi program, der her er samlet, med vægt på Verdis senere og tungere tenorpartier. Det er således Radames, Don Alvaro, Don Carlo, Otello og - som en tidlig undtagelse - Manrico der er valgt som partier, hvor Joseph Calleja synes at distancere sig fra et tidligere lyrisk betonede repertoire frem til de mere dramatisk passionerede tungere sager ... Callejas stemme rummer kraft, men dertil også varme, skønhed og en egen timbre med en drenget renhed og en lethed ... Hans vokale udtryk er udsøgt meningsfuldt og klart i sin tekstformidling, og med et hurtigt vibrato og masser af bel canto på de præcist kontrollerede toptoner ... En prægtig oplevelse med Verdi og en eminent fortolker".

"This is an exceptionally well-planned recording, in that it shows today's most advertised young tenor in duets as well as in solos ... Calleja has not yet learnt the required inwardness for Otello's two great monologues, but he has the voice for all these difficult arias and duets, and as long as he doesn't attempt too much too soon he may well become the leading Italianate tenor of his generation ... A mainly happy demonstration of his promise".

"Der Malteser Joseph Calleja ... legt nun ein ganzes Album mit jenem Verdi vor ... Es ist verblüffend, wie Calleja über all dies verfügt oder zu verfügen beginnt, ohne dabei Leichtigkeit und den Reichtum seiner Oberklangs zu gefährden ... Calleja ist in allem, was er tut, ernst zu nehmen, das zeigt sich auch in den Duetten mit Angela Gheorghiu. Das Orchester aus Valencia unter Ramon Tebar lotet die emotionalen Abgründe nicht entschlossen genug aus, was jedoch zu Callejas kontrolliertem Gesangsstil passt".

"Krassimira Stoyanova besidder stor musikalsk og dramatisk tyngde, og hun disponerer sin sang med kløgt, dramatisk intensitet og emotionel umiddelbarhed. Hendes Verdi-fremførelser bekræfter, at hun allerede tilhører eliten inden for det, der betegnes som prima donna assoluta".

"På denne cd kan man høre ham i kraftfuld om end en smule monoton udfoldelse i en række arier fra Verdis tidlige operaer ... Reuter synger energisk med kernefuld, viril stemme. Stemmeligt er der masser af overskud, men man kunne godt ønske sig lidt mere differentieret fortolkning ... og til at reducere orkestersatsen til 10-12 mand er der alligevel et stykke vej. Der kommer et ufrivilligt komisk skær af promenadekoncert over hele foretagendet".

"Reuter fremtræder som en sikker kontrolleret og engageret sanger og med fin psykologisk indsigt fortolker sin tekst. Hans smukke sonore timbre, der udstråler værdighed og noblesse, men også mestrer det farligt skurkagtige, tæller med til en høj oplevelseskvalitet ... Akkompagnementet ... udgøres af et meget tyndt besat kammerorkester ... Uanset de positive intentioner yder det her ikke Reuter helt mål til stregen".

"Bulgarian soprano Sonya Yoncheva's repertoire runs from Baroque to Puccini, but here it's all Verdi: early, middle, and those late Verdi arias that really test a singer's mettle ... It's the later roles that need working on ... What is missing here ... is any sense of character. Who are these women? What are their histories?".

"Betörte Sonya Yoncheva in ihrer Aufnahme mit Händel-Arien vor einem Jahr noch mit ihrem geschmeidigen und weichen Edelsopran, der auch in den Läufen seine Qualität behielt, so gibt sie mit ihrem Verdi-Album manche Frage auf. Die Stimme hat einen Callas-Touch bekommen. Extrem im Ausdruck, verzehrend in der Intensität, zumindest im Bemühen darum ... Kritisch wird es jedoch bei der Erkenntnis, dass die Bulgarin oberhalb der Übergangslage in die Höhe kaum zurückgenommene Klange hören lässt ... Das Münchner Rundfunkorchester spielt hervorragend".

"Vurdering: BBC music opera choice" - "The Polish tenor's move into a heavier repertoire than hitherto associated with him is amply vindicated in this celebratory CD ... He retains the golden quality of his voice as he sizes up. The result is singing on a grand scale, impeccable in diction, tone and musicianship".

"Amerikanischen Tenor Michael Fabiano ... präsentiert sich in seinem ersten Solorecital als eine der schönsten Tenorstimmen zu Zeit ... Fabiano ist über den Tenore di grazia zweifellos hinaus und auf dem Weg zum Lirico spinto, doch noch nicht dort angekommen ... Intelligent und mit subtilem Sinn für Linie und Phrasierung ... Aufmerksam begleitet vom London Philharmonic Orchestra unter Enrique Mazzola ... Ein feines Album".

"Opera choice: Fabiano is at his best in those great Verdian oaths of vengeance such as 'Sprezzo la vita' from Ernani. For complicated reasons it is usually cut in performance, but Fabiano shows us just what we are missing as his lashing phrases unite with the fervent crowd (sung by the London Voices) and the brilliant, searing sounds of the London Philharmonic Orchestra ... Still, what happens on a recording is of course only half the story: Fabiano's acclaimed impact on stage needs to be experienced in the theatre".

"Verdi himself would surely have applauded the expressivity of such singing where character is all ... No one should pretend this voice is what it was: it is showing its age ... Yet I can't imagine not having this recording on the shelf. Think about Domingo's Verdi as 'late work', the distillation of a remarkable artistic life, and you may agree".

"Denne cd vil glæde operavenner og mange andre ... her er hun, som vi kender hende i hendes kernerepertoire ... Stemmevidden og hendes fabelagtige fremstillingsevne indbyder til mange nye udfordringer i en stor repertoirebredde".

"But though this 2008 live concert is reasonably enjoyable it doesn't reveal an exceptionally well-mached team".

"En udmelding fra Villazon, der nu synes at have bedre styr på stemmen ... Dog med den ændring at stemmen har mistet noget af sin ungdommelige glans og ubesværede højde ... Det, man måtte savne fra før operationen, er vundet i form af modenhed i hans overbevisende fremførelse af det lyrisk-dramatiske program, han præsentere os for ... et veltænkt sammensat udvalg af tenorarier og -sange, der i kronologis rækkefølge repræsenterer Verdi fra 1838 frem til ... 1893 ... Villazon får ... medlevende støtte fra den erfarne operadirigent Gianandrea Noseda".

"Disse Verdi-roller giver Anna Netrebko lejlighed til at udfolde sig dramatisk enkelt, men det er netop her, at stemmen afslører, at den er under forandring. Teknikken er suverænn, klangen er behersket, men det er i den svære overgang mellem de forskellige lejer, at stemmen virker anstrengt ... Netrebko har ellers det dramatiske overskud til at gøre disse roller levende og intense. Orkestret og dirigent er ærkeitalienske, så det kan høres, med en naturfødt fornemmelse for Verdis forskellig stiltræk".

"Vurdering: BBC music opera choice" - "The star German tenor's Verdi collection may not be consistently ideal, but taken as a whole it's an outstanding undertaking ... His musicianship melds with his keen interpretative intelligence to achieve real and extraordinary success ... Otello on stage may still be ahead of him, but he explores the depths of 'Dio mi potevi' and 'Niun mi tema' with a purpose many distinguished Latin tenors would struggle to summon up".

"Nach dem sensationellen Wagner-Recital erweist sich Jonas Kaufmann nun auch als Verdi-Sänger par excellence".

"Tézier nutzt vokale Bewegichkeit, Legato, Messa di voce durchaus zu seinem Vorteil - Fähigkeiten also, durch die er stimmige expression aus einer verlässlichen gesangtechnischen Basis zu entwickeln vermag. So gelingt ihm über eine blosse 'Schmankerlparade' hinaus die differenzierte vokale Darstellung so unterschiedlicher Charaktere wie unter anderen Macbeth, Renato, Nabucco, Ford, Giorgio Germont. Solide begleitet ihn Frédéric Chaslin mit dem Orchester der Bologneser Oper".

"With his richly burnished voice, Tézier gives a compelling account of all these diverse characters but is at his best in the arias that call for psychological nuance and contrasts in vocal shading ... Expressive support is provided by the Orchestra del Teatro Comunale di Bologna under Frédéric Chaslin, with individual instrumental lines gleaming attractively through the texture".