Musik / operaarier

Verdi


Anmeldelser (102)


jcklassisk

d. 28. mar. 2018

af

af

John Christiansen

d. 28. mar. 2018

"Tenoren Joseph Calleja på Decca med flotte indspilninger af Verdi-scener fra sene operaer, som han nu melder sig klar til at synge på scenen, men endnu ikke har gjort det. Han gør det så overbevisende og spændende, at jeg finder hans nye cd for Decca at være den bedste tenor-cd i de seneste år ... Repertoiret er Callejas personlige valg, det han allermest har lyst til at synge. Indholdet er ikke valgt som en række operaens highlights. Det er blevet til en stærk cd, der viser Verdis enestående kraft og udtryk og Callejas evne til at få musikken til at leve ... Det allerbedste er fire scener fra Otello".


Kulturradio RBB

d. 21. feb. 2018

af

af

Kai Luehrs-Kaiser

d. 21. feb. 2018

"Auf der Bühne singt Calleja bislang nicht eine einzige dieser Rollen; hier auf Platte indes macht er erstaunlich gute Figur. Die recht breitgeführte Stimme hat Flaum angesetzt und wirkt weicher, aber zugleich voluminöser denn je ... Sängerisch aber ist das hier alles enorm souverän bewältigt - weit besser als erwartet ... Sehr beeindruckende Platte!".


RBB Kultur

d. 10. feb. 2021

af

af

Kai Luehrs-Kaiser

d. 10. feb. 2021

"Ludovic Tézier (52) ist einer der ganz wenigen französischen Baritöne, die italienische Oper singen. Und einer der weltweit besten Sänger dieses Fachs ... Er hat den richtigen 'Peng' dafür ... hier ein Spitzensänger zu preisen, dessen Unbekanntheit nur damit zu tun hat, dass Baritöne heute insgesamt benachteiligt werden. Sind sie zu männlich?! - So wirft dies Album ungewollt grosse Fragen auf. Erstaunlich".


Presto classical

d. 2. feb. 2018

af

af

Katherine Cooper

d. 2. feb. 2018

"Presto recording of the week: Calleja is already supremely alive to [Otello's] vulnerability and volatility, and his golden tone has now darkened to a gleaming bronze which cleaves through the heavy orchestration in the two great monologues with easy clarity. Stylistically and temperamentally, he seems completely at home in this repertoire, never afraid to add faintly old-school expressive effects, though nothing ever seems contrived or histrionic".


DR musik

2008

af

2008

"Vurdering: Ugens cd" - "Narren Rigoletto og den jaloux Otello er nogle af Verdis berømte barytonroller, men der er uendelig meget mere at finde i de øvrige operaer af den italienske mester. På cd’en lægger Johan Reuter ud med en arie fra Verdis allerførste opera, Oberto. Og derefter følger ni andre arier i kronologisk rækkefølge gennem første halvdel af Verdis produktion. Arier, der nok er ukendte, men som smager efter mere!".


NDR.de

d. 15. feb. 2018

af

af

Sabine Lange

d. 15. feb. 2018

"Jugendlich, leicht, kokett kann sie klingen als Leonora im "Troubadour". Schmerzerfüllt lässt sie ihren Tränen freien Lauf als Odabella in "Attila". Es sind die grossen Gefühle, die Sonya Yoncheva mit ihrem ganzen Sein zum Ausdruck bringen will ... Schon das Cover wirkt, als strebe Yoncheva einen Imagewechsel an - kühler, kantiger als früher inszeniert sie sich, und überraschend metallisch, härter als gewohnt, an mancher Stelle klingt ihre Stimme fast forciert. Den warmen, abgerundeten Klang, der sie bislang auszeichnete, die strömende Melodie - traut sie ihnen nicht mehr so recht?".


Presto classical

d. 2. feb. 2018

af

af

Katherine Cooper

d. 2. feb. 2018

"Recording of the week: She rises to the challenges with almost audacious assurance, spitting out Abigaille's coloratura with venomous aplomb ... It's hard to believe that this is a singer who specialised in baroque repertoire until not so long ago, but the voice has lost none of its flexibility and precision as it's taken on additional weight and colour ... We're always conscious that both the music and the singer herself have a solid grounding in the bel canto tradition".


MusicWeb international

2019 July

af

af

Michael Cookson

2019 July

"On his debut album for Pentatone American tenor Michael Fabiano has released a collection of scenes and arias taken from late Donizetti and middle Verdi operas. Of the eleven arias, Verdi takes the lion's share ... In this collection Fabiano demonstrates his lyric tenor to significant effect concentrating predominantly on heroic, rip-roaring drama, which is his strength ... Fabiano has the advantage of steadfast and engaging support from the London Philharmonic Orchestra under Enrique Mazzola".


MusicWeb international

2019 July

af

af

Göran Forsling (f. 1942)

2019 July

"Michael Fabiano has all the prerequisites for a great career (well, he is already in the top layer): a beautiful voice with both steel and honey, he is careful with nuances (his pianissimos are superb), he handles the texts well, he has taste and he can thrill an audience with brilliant top notes. The choice of repertoire also reveals an inquisitive mind (one incentive to buy the disc can for many readers be the rarities). I'm certainly looking forward to hearing more of Michael Fabiano".


MusicWeb international

2021 December

af

af

Ralph Moore (musikanmelder)

2021 December

"The recordings here span twenty-eight years, the last being the live duet with Leo Nucci ... This selection really does present an anthology of what made Pavarotti great. One might argue that some of the Verdian roles here lay on the heavy side for his essentially lirico-spinto sound and that to hear him at his very best we should turn to his recordings of Donizetti and Bellini but if I were to select one role which encapsulated the essence of his appeal, it would be the Duke in Rigoletto, which is liberally represented here ... Regarding the Don Carlo excerpts, I again quote from my survey: Pavarotti, in what I believe to be the last role he learnt, seems rejuvenated; his singing is impassioned, nuanced and frequently delicate as well as thrilling ... The final extracts from Otello wisely start with the best thing Pavarotti does in that live-composite recording: the exquisite love duet with Kiri Te Kanawa ... Any admirer of this beloved and greatly-missed tenor who loves Verdi and does not already have the complete sets will welcome this re-release".


DR musik

2013 uge 34

af

af

Jens Cornelius

2013 uge 34

"Vurdering: Ugens cd" - "Hvem er det, som bliver fejret her? Verdi, operakomponisten der fylder 200 år, eller Anna Netrebko, sopranernes superstjerne? Lad os holde tungen lige i munden og sige, at de deler podiet ... Cd'en rummer uddrag fra fem Verdi-operaer ... smagsprøver på fremtiden for Anna Netrebko, som har sat sig for at synge de dramatiske Verdi-roller på scenen de kommende år. En stor satsning af en superstjerne, der kunne nøjes med mindre. I stedet foretager hun en sjælden omlægning af både repertoire, lyd og karriere, og hatten af for det".


DR musik

2013 uge 41

af

af

Jens Cornelius

2013 uge 41

"Vurdering: Ugens cd" - "Da Wagner-cd'en udkom tidligere i år, lagde vi os fladt ned her på P2. Nu er hans Verdi-cd udkommet, opskriften er den samme og det er resultatet også: Jonas Kaufmann synger sig soleklart til hæderen som Ugens Cd på P2 ... Vor tids måske største "italienske" tenor".


Presto classical

d. 19. feb. 2021

af

af

Katherine Cooper

d. 19. feb. 2021

"Recording of the week: The French baritone is endowed with seemingly endless reserves of breath, a rock-solid upper register, and above all a gleaming bronze tone which slices cleanly through the heavy orchestration without ever becoming harsh or raw ... This is a recital to treasure from a classy, intelligent singer at the height of his powers, and should be heard by anyone who's ever worried that true Verdi voices are becoming thin on the ground".


Kristeligt dagblad

d. 16. apr. 2018

af

af

Peter Dürrfeld

d. 16. apr. 2018

"Den 40-årige maltesiske tenor Joseph Calleja har ... netop udsendt en cd ... og indholdet består af lutter operamusik af Verdi - blot 10 numre i alt ... [I] den store arie fra tredje akt af Skæbnens magt ... synger han sammen med barytonen Vittorio Vitelli. De to gør det fremragende ... I to andre duetter, fra Trubaduren og Otello, får Calleja selskab af den verdensberømte og karismatiske rumænske sopran Angela Gheorghiu, der efter disse optagelser at dømme stemmemæssigt ikke længere er helt på toppen. Otello synes at være en glansrolle for Calleja, idet de fire sidste indslag er hentet fra denne ... Calleja står stort set mål med de bedste".


Politiken

d. 21. feb. 2018

af

af

Thomas Michelsen

d. 21. feb. 2018

"En sanger med alle de kvaliteter, man drømmer om hos en fuldblods middelhavstenor. Men stemmer udvikler sig. Som alle andre sangeres vokser også Callejas klang. Dermed ændres hans muligheder, og han er godt på vej fra det, man kalder det lyriske over i det, man kalder det dramatiske repertoire. Netop den udvikling er pointen med Callejas nye album, som fokuserer på kraftfulde udfordringer fra Verdis passionerede og ofte skæbnesvangre operaunivers ... Med velvalgte uddrag lykkes det på et album, hvor Maltas svar på Pavarotti bygger bro fra Aida til Otello med uddrag fra operaerne Trubaduren, Skæbnens magt og Don Carlos".


Politiken

d. 24. juni 2008

af

af

Ursula Andkjær Olsen

d. 24. juni 2008

"En dejlig samling ikke alt for velkendte og fortrinsvis tidlige Verdi-arier under den præcise titel Rare Verdi ... Reuter leverer en herligt stram og smækker Verdi. Han passer simpelthen den musik som champagne i et højt glas; fraser og linjer ubesværet fyldt lige til kanten - og med et par bobler til at skumme behageligt over ... Kammerensemble Classics fra Berlins Deutsche Oper spiller sprudlende op eller lægger sig vegeterende under og om Reuters renlinjede patos. Kort sagt: Johan Reuters Rare Verdi er ikke bare sjælden, den er også både køn og højst livskraftig".


Berlingske tidende

d. 16. juli 2008

af

af

Søren Schauser

d. 16. juli 2008

"Man bliver helt stolt af hans livtag med halvanden håndfuld af Verdis arier. Ikke blot er danskerens stemme blevet mere magtfuld de senere år - han lægger også mere sjæl i musikken end de fleste tør ... Pladens orkester er meget småt og spiller sjældent så fantastisk endda. Måske lidt som et gammeldags kurorkester sidst på dagen ... I stedet for lyden af et stort operahus får man stemninger fra gamle dages saloner, hvilket i sidste ende gør basbarytonens seneste skive til én, man både husker og sætter på igen".


Politiken

d. 21. feb. 2018

af

af

Thomas Michelsen

d. 21. feb. 2018

"Noget, der umiddelbart lyder som en lækkerbisken, men som viser sig at være et fælt flop ... Måske var det rigtigt af Sonya Yoncheva sidste år at gå tilbage til den slankere barokmusik, da hun udgav sit andet album, for The Verdi Album er simpelthen en ommer ... Det er lige fra de første toner fra Trubaduren tydeligt, at Sonya Yoncheva ikke har sangteknik til et heftigere udsnit af Verdi-repertoiret. Stemmen blafrer hjælpeløst i højden".


Jyllands-posten

d. 18. okt. 2013

af

af

Jens Povlsen

d. 18. okt. 2013

"Det er som baryton, at han her synger Verdi, men faktisk lyder han ret meget som sig selv - som tenor-Domingo. Det er ikke let at lære en gammel hund nye kunster, men Domingo slipper faktisk hæderligt fra barytonpartierne. Hans vibrato er imidlertid næsten til at sjippe i, og det ødelægger meget for sangerpersonligheden, der kommer til at fremstå ufrivilligt komisk".


Politiken

d. 20. sep. 2013

af

af

Thomas Michelsen

d. 20. sep. 2013

"Den dybere stemmekerne har Domingo ligesom Kaufmann altid haft. Men hvor er det alligevel underligt at høre ham tackle lutter barytonpartier på sit nye Verdialbum. Det er simpelthen lidt sært at høre Verdis barytonroller, inklusive Simon Boccanegra og hofnarren Rigoletto, grebet an med så meget tenor-panache. Men o. k. ... Domingos styrke og sangerpersonlighed kan man ikke tage fra ham".


Jyllands-posten

d. 12. juni 2007

af

af

John Christiansen

d. 12. juni 2007

"Det er godt at høre, hvor smukt og stilfuldt hun synger arier fra fem Verdi-operaer og dertil otte Puccini-arier. Dirigenten Matthias Aesbacher har en finere fornemmelse for italiensk opera ... og Odense Symfoniorkester klinger her overbevisende".


Politiken

d. 10. sep. 2009

af

af

Henrik Friis (f. 1978)

d. 10. sep. 2009

"Midaldrende Álvarez synger sig på forunderlig vis igennem en god portion af Verdis mest dramatiske scener ... Det er en udgivelse fuld af kulminationer på historier, vi ikke har fået opbygget, men som alligevel fungerer i sin egen højspændte virkelighed. Verdi-fans vil nikke genkendende undervejs og konstant vurdere, hvordan manden forløser de mange roller. Almindelige operaelskere vil nok bare nyde vellyden og det gode orkesterspil.


Politiken

d. 15. okt. 2012

af

af

Thomas Michelsen

d. 15. okt. 2012

"Stemmen er genkendelig, men den er mørknet hørbart. Den virker også stivnet eller nærmere hærdet, og det er tydeligvis med besvær, at Rolando Villazón får banket den op på de toptoner, han før havde så let ved at nå ... Der er gode momenter undervejs, også i det afsluttende uddrag fra ' Falstaff', som har sopranen Mojca Erdmann indover, men kerneydelsen er ikke, hvad den var engang. Det er trist, men sandt".


Jyllands-posten

d. 20. jan. 2013

af

af

Jens Povlsen

d. 20. jan. 2013

"Ikke alt er som det plejer at være med stjernetenoren Villazón ... Problemerne høres på Villazóns Verdi-album, og det er ikke kun toptonerne, han kæmper om at få leveret lige så overbevisende som tidligere. Den lysende klarhed i stemmen er væk og erstattet af et sløret mørke. "La donna é mobile" fra "Rigoletto" siger det hele, og det er ikke særligt meget".


Kristeligt dagblad

d. 28. aug. 2013

af

af

Peter Dürrfeld

d. 28. aug. 2013

"Anna Netrebko kaster sig over Verdi ... Vi får fyldige uddrag af "Macbeth" (hvor hun naturligvis synger den grumme lady) og "Trubaduren", hvor hun assisteres af sin faste partner fra midten af 2000'erne, Rolando Villazón - et glædeligt genhør. Netrebkos stemme er blevet modnere eller en smule i tungere i klangen, men hun har enestående flair for det dramatiske i disse partier, og jeg har svært ved at forestille mig, at hendes mange fans vil blive skuffet ... Orchestra Teatro Regio Torino spiller aldeles glimrende, dirigeret af Gianandrea Noseda. Dvd'en består af klip fra Netrebkos 10-årige karriere hos Deutsche Grammophon".


Berlingske tidende

d. 12. aug. 2013

af

af

Søren Schauser

d. 12. aug. 2013

"Den russiskfødte operastjerne synger musik af 200 års jubilaren Giuseppe Verdi og redder sig kun lige over det pinlige. Forklaring: En sangerinde skal altid vælge musik, der passer til hendes stemme. Anna Netrebko har ikke stemmen til de 14 uddrag af Verdis operaer lige nu ... Flertallet af de 14 numre fås mere medrivende andre steder. Den tilhørende DVD med højdepunkter fra hendes karriere er til gengæld guld".


Politiken

d. 12. aug. 2013

af

af

Henrik Friis (f. 1978)

d. 12. aug. 2013

"Anna Netrebkos sopranstemme har altid været cremet og mørk i klangen. Men hendes varemærke har samtidig været en fuldstændig ubesværet omgang med de højeste toner og vildeste kaskader af toner i bel canto-genren og Mozart. Det er slut ... Verdi-rollerne på den nye cd er et sted midtimellem. Masser af dramatisk tyngde og heroisk desperation, men også salig hengivenhed og stille melankoli ... Begge dele fungerer fint. Netrebkos stemme er fuld af nerve og farve og herligt detaljeret. Selv om man kun får 10 minutter fra hver opera, kan man sagtens nå at blive solgt til en ny Netrebko".


Jyllands-posten

d. 18. okt. 2013

af

af

Jens Povlsen

d. 18. okt. 2013

"En stemme, der overvælder, lige meget hvordan han end vender og drejer den ... Hos Jonas Kaufmann bliver de både muskuløse kraftspring, de svale, kuldegysende passager og tordnende smukke melodilinjer brugt i Verdis tjeneste. Det fås ikke bedre i øjeblikket".


Politiken

d. 20. sep. 2013

af

af

Thomas Michelsen

d. 20. sep. 2013

"Hans tenorstemme er utrolig, og hans Verdi-album rummer masser af oplevelser ... Og når han smider sin maskuline styrke ind i arier fra Maskeballet eller Trubaduren, bliver man lagt ned af hans slankt stilsikre og smagfuldt afbalancerede afleveringer. Når Kaufmann synger ud, er der næppe nogen, der kan matche ham".


Jyllands-posten

d. 16. apr. 2008

af

af

John Christiansen

d. 16. apr. 2008

"Reuter synger både magtfuldt og smukt og med nerve. Dog synes han at spekulere mere på, at det lyder godt og stærkt - og det gør det - end på indholdet. Nu er det sidste måske ikke så nuanceret hos den unge Verdi. Reuter akkompagneres af det dirigentløse Kammerensemble Classic der Deutsche Oper Berlin, som ikke forekommer mig stilistisk ideelt. Reuter-fans kan glæde sig".


Weekendavisen

d. 6. juni 2008

af

af

Peter Johannes Erichsen

d. 6. juni 2008

"Det klæder selvsagt en så mandhaftig sanger bedst at kreere smuldrende fi gurer, mens portrætteringen af massive magtmennesker kan komme til at mangle en pointe ... En samling tidlige barytonarier af Verdi, hvor Johan Reuter portrætterer så forskellige typer som Jeanne d'Arcs bondske far og den nyudnævnte kejser Karl V af Spanien. Ingen af dem er tiltalende personnager ... Reuter giver dem begge en overbevisende maskulinitet. Festligere toner lyder der fra opildnere som Oberto ... Blussende flot romantik med faner og fuldskæg!".


Jyllands-posten

d. 22. juni 2009

af

af

John Christiansen

d. 22. juni 2009

"Decca forstår at udnytte sit katalog med store, populære sangere ... Pavarotti er ret forståeligt altid blevet malket. Denne gang sker det med et Verdialbum kaldet "Celeste Aida", to tætfyldte cd'er med uddrag fra 11 operaer og requiet".


Weekendavisen

d. 18. okt. 2013

af

af

Peter Johannes Erichsen

d. 18. okt. 2013

"I så mange årtier var tenoren Plácido Domingo det unge brushoved. Nu i sin karrieres aftenstund med stemmeskiftet til baryton er det Verdis faderroller, men især de forsmåede rivaler, som han kreerer ... Det blodige uhyre fra Macbetto og den ædle selvopofrende skikkelse fra Don Carlo trækker begge på Domingos fornemt melankolske tone ... Rollen, der er blevet emblematisk i Domingos nye stemmeleje, er titelpartiet i Simon Boccanegra ... Den store aktfinale med fem andre sangere er glansnummeret på denne formfuldendte udgivelse".


Kristeligt dagblad

d. 9. juni 2007

af

af

Bernhard Lewkovitch

d. 9. juni 2007

"Spændstighed og bid er ting, der karakteriserer Gitta-Maria Sjöbergs foredrag, og hvor den indadvendte stemning kræver sit, har sangerinden med følsomhed hånden på brystet og hovedet i hæld. Hos Verdi som hos Puccini legitimerer Gitta-Maria Sjöberg sig som den fødte teatersangerinde, stor og stærk i rollerustningen, og dermed overbevisende om sine rige evners rækkevidde. En dejlig plade for alle med pengepung og lyst til operamusik i nummerform".


Kristeligt dagblad

d. 16. sep. 2009

af

af

Jakob Holm

d. 16. sep. 2009

"Musik af den fineste slags. Orkestret ... lægger en saftig, sanselig bund med knivskarpe soloindsatser, men det er tenoren selv, der er naturligt centrum for ens opmærksomhed. Og hvilken tenor - her er både smæld og ømhed, udtrykskraft og kødfuldhed i en stemme, der rummer uhørt lidenskabelig intensitet i gestaltningen af de lidelsesfulde mænd i Verdis operaer ... Álvarez er den største nulevende Verdi-tenor".


Weekendavisen

d. 18. okt. 2013

af

af

Peter Johannes Erichsen

d. 18. okt. 2013

"Selvfølgelig får vi Lady Macbeths ondt varslende skumringsarie ... Anna Netrebko kan med sin virtuost robuste stemme godt fremelske det ideal af noget barbarisk, som Verdi ønskede. At hun med sit geni kan sadle om til den hallucinerede bondepige Jeanne d'Arc ... er ganske frapperende ... Prægtigst er det dog, når Anna Netrebko attakerer dronningens store finalearie »Tu che le vanità« fra Don Carlo, med maestro Noseda i sikker styring af det majestætiske blæserbårne forspil".


Weekendavisen

d. 18. okt. 2013

af

af

Peter Johannes Erichsen

d. 18. okt. 2013

"Tidens nu mest efterspurgte tenor, Jonas Kaufmann, prøver kræfter med de store Verdi-partier ... Alle får de mæle i Kaufmanns skyggefulde slebne tenorsang med de kendte hits fra Rigoletto, Un ballo in maschera, Il trovatore og La forza del destino".


Operabladet Ascolta

(2018) 36. årgang nr. 5

af

af

Henrik Marcussen

(2018) 36. årgang nr. 5

"Det er et rent Verdi program, der her er samlet, med vægt på Verdis senere og tungere tenorpartier. Det er således Radames, Don Alvaro, Don Carlo, Otello og - som en tidlig undtagelse - Manrico der er valgt som partier, hvor Joseph Calleja synes at distancere sig fra et tidligere lyrisk betonede repertoire frem til de mere dramatisk passionerede tungere sager ... Callejas stemme rummer kraft, men dertil også varme, skønhed og en egen timbre med en drenget renhed og en lethed ... Hans vokale udtryk er udsøgt meningsfuldt og klart i sin tekstformidling, og med et hurtigt vibrato og masser af bel canto på de præcist kontrollerede toptoner ... En prægtig oplevelse med Verdi og en eminent fortolker".


BBC music magazine

2018 June

af

af

Michael Tanner (musikanmelder)

2018 June

"This is an exceptionally well-planned recording, in that it shows today's most advertised young tenor in duets as well as in solos ... Calleja has not yet learnt the required inwardness for Otello's two great monologues, but he has the voice for all these difficult arias and duets, and as long as he doesn't attempt too much too soon he may well become the leading Italianate tenor of his generation ... A mainly happy demonstration of his promise".


Fono Forum

2018 Mai

af

af

Johannes Schmitz

2018 Mai

"Der Malteser Joseph Calleja ... legt nun ein ganzes Album mit jenem Verdi vor ... Es ist verblüffend, wie Calleja über all dies verfügt oder zu verfügen beginnt, ohne dabei Leichtigkeit und den Reichtum seiner Oberklangs zu gefährden ... Calleja ist in allem, was er tut, ernst zu nehmen, das zeigt sich auch in den Duetten mit Angela Gheorghiu. Das Orchester aus Valencia unter Ramon Tebar lotet die emotionalen Abgründe nicht entschlossen genug aus, was jedoch zu Callejas kontrolliertem Gesangsstil passt".


Operabladet Ascolta

(2014) 32. årgang nr. 6

af

af

Henrik Marcussen

(2014) 32. årgang nr. 6

"Krassimira Stoyanova besidder stor musikalsk og dramatisk tyngde, og hun disponerer sin sang med kløgt, dramatisk intensitet og emotionel umiddelbarhed. Hendes Verdi-fremførelser bekræfter, at hun allerede tilhører eliten inden for det, der betegnes som prima donna assoluta".


Klassisk

2008, nr. 10

af

af

Mikael Garnæs

2008, nr. 10

"På denne cd kan man høre ham i kraftfuld om end en smule monoton udfoldelse i en række arier fra Verdis tidlige operaer ... Reuter synger energisk med kernefuld, viril stemme. Stemmeligt er der masser af overskud, men man kunne godt ønske sig lidt mere differentieret fortolkning ... og til at reducere orkestersatsen til 10-12 mand er der alligevel et stykke vej. Der kommer et ufrivilligt komisk skær af promenadekoncert over hele foretagendet".


Operabladet Ascolta

(2008) 26. årgang nr. 8

af

af

Henrik Marcussen

(2008) 26. årgang nr. 8

"Reuter fremtræder som en sikker kontrolleret og engageret sanger og med fin psykologisk indsigt fortolker sin tekst. Hans smukke sonore timbre, der udstråler værdighed og noblesse, men også mestrer det farligt skurkagtige, tæller med til en høj oplevelseskvalitet ... Akkompagnementet ... udgøres af et meget tyndt besat kammerorkester ... Uanset de positive intentioner yder det her ikke Reuter helt mål til stregen".


BBC music magazine

2018 June

af

af

Christopher Cook (musikanmelder)

2018 June

"Bulgarian soprano Sonya Yoncheva's repertoire runs from Baroque to Puccini, but here it's all Verdi: early, middle, and those late Verdi arias that really test a singer's mettle ... It's the later roles that need working on ... What is missing here ... is any sense of character. Who are these women? What are their histories?".


Fono Forum

2018 März

af

af

Johannes Schmitz

2018 März

"Betörte Sonya Yoncheva in ihrer Aufnahme mit Händel-Arien vor einem Jahr noch mit ihrem geschmeidigen und weichen Edelsopran, der auch in den Läufen seine Qualität behielt, so gibt sie mit ihrem Verdi-Album manche Frage auf. Die Stimme hat einen Callas-Touch bekommen. Extrem im Ausdruck, verzehrend in der Intensität, zumindest im Bemühen darum ... Kritisch wird es jedoch bei der Erkenntnis, dass die Bulgarin oberhalb der Übergangslage in die Höhe kaum zurückgenommene Klange hören lässt ... Das Münchner Rundfunkorchester spielt hervorragend".


BBC music magazine

2013 July

af

af

George Hall (musikanmelder)

2013 July

"Vurdering: BBC music opera choice" - "The Polish tenor's move into a heavier repertoire than hitherto associated with him is amply vindicated in this celebratory CD ... He retains the golden quality of his voice as he sizes up. The result is singing on a grand scale, impeccable in diction, tone and musicianship".


Diapason

2019 septembre

af

af

Didier van Moere

2019 septembre


Fono Forum

2019 September

af

af

Gerhard Persché

2019 September

"Amerikanischen Tenor Michael Fabiano ... präsentiert sich in seinem ersten Solorecital als eine der schönsten Tenorstimmen zu Zeit ... Fabiano ist über den Tenore di grazia zweifellos hinaus und auf dem Weg zum Lirico spinto, doch noch nicht dort angekommen ... Intelligent und mit subtilem Sinn für Linie und Phrasierung ... Aufmerksam begleitet vom London Philharmonic Orchestra unter Enrique Mazzola ... Ein feines Album".


BBC music magazine

2019 August

af

af

Anthony Pryer

2019 August

"Opera choice: Fabiano is at his best in those great Verdian oaths of vengeance such as 'Sprezzo la vita' from Ernani. For complicated reasons it is usually cut in performance, but Fabiano shows us just what we are missing as his lashing phrases unite with the fervent crowd (sung by the London Voices) and the brilliant, searing sounds of the London Philharmonic Orchestra ... Still, what happens on a recording is of course only half the story: Fabiano's acclaimed impact on stage needs to be experienced in the theatre".


BBC music magazine

2013 December

af

af

Christopher Cook (musikanmelder)

2013 December

"Verdi himself would surely have applauded the expressivity of such singing where character is all ... No one should pretend this voice is what it was: it is showing its age ... Yet I can't imagine not having this recording on the shelf. Think about Domingo's Verdi as 'late work', the distillation of a remarkable artistic life, and you may agree".


Operabladet Ascolta

(2007) 26. årgang nr. 1

af

af

Henrik Marcussen

(2007) 26. årgang nr. 1

"Denne cd vil glæde operavenner og mange andre ... her er hun, som vi kender hende i hendes kernerepertoire ... Stemmevidden og hendes fabelagtige fremstillingsevne indbyder til mange nye udfordringer i en stor repertoirebredde".


BBC music magazine

2011 June

af

af

Michael Scott Rohan

2011 June

"But though this 2008 live concert is reasonably enjoyable it doesn't reveal an exceptionally well-mached team".


Diapason

2011 mai

af

af

Jean Cabourg

2011 mai


Operabladet Ascolta

(2013) 31. årgang nr. 4

af

af

Henrik Marcussen

(2013) 31. årgang nr. 4

"En udmelding fra Villazon, der nu synes at have bedre styr på stemmen ... Dog med den ændring at stemmen har mistet noget af sin ungdommelige glans og ubesværede højde ... Det, man måtte savne fra før operationen, er vundet i form af modenhed i hans overbevisende fremførelse af det lyrisk-dramatiske program, han præsentere os for ... et veltænkt sammensat udvalg af tenorarier og -sange, der i kronologis rækkefølge repræsenterer Verdi fra 1838 frem til ... 1893 ... Villazon får ... medlevende støtte fra den erfarne operadirigent Gianandrea Noseda".


Klassisk

2013, nr. 31

af

af

Steen Chr. Steensen

2013, nr. 31

"Disse Verdi-roller giver Anna Netrebko lejlighed til at udfolde sig dramatisk enkelt, men det er netop her, at stemmen afslører, at den er under forandring. Teknikken er suverænn, klangen er behersket, men det er i den svære overgang mellem de forskellige lejer, at stemmen virker anstrengt ... Netrebko har ellers det dramatiske overskud til at gøre disse roller levende og intense. Orkestret og dirigent er ærkeitalienske, så det kan høres, med en naturfødt fornemmelse for Verdis forskellig stiltræk".


BBC music magazine

2013 October

af

af

George Hall (musikanmelder)

2013 October

"Vurdering: BBC music opera choice" - "The star German tenor's Verdi collection may not be consistently ideal, but taken as a whole it's an outstanding undertaking ... His musicianship melds with his keen interpretative intelligence to achieve real and extraordinary success ... Otello on stage may still be ahead of him, but he explores the depths of 'Dio mi potevi' and 'Niun mi tema' with a purpose many distinguished Latin tenors would struggle to summon up".


Fono Forum

2013 Oktober

af

af

Bjørn Woll

2013 Oktober

"Nach dem sensationellen Wagner-Recital erweist sich Jonas Kaufmann nun auch als Verdi-Sänger par excellence".


Fono Forum

2021 März

af

af

Gerhard Persché

2021 März

"Tézier nutzt vokale Bewegichkeit, Legato, Messa di voce durchaus zu seinem Vorteil - Fähigkeiten also, durch die er stimmige expression aus einer verlässlichen gesangtechnischen Basis zu entwickeln vermag. So gelingt ihm über eine blosse 'Schmankerlparade' hinaus die differenzierte vokale Darstellung so unterschiedlicher Charaktere wie unter anderen Macbeth, Renato, Nabucco, Ford, Giorgio Germont. Solide begleitet ihn Frédéric Chaslin mit dem Orchester der Bologneser Oper".


BBC music magazine

2021 May

af

af

Alexandra Wilson (musikanmelder)

2021 May

"With his richly burnished voice, Tézier gives a compelling account of all these diverse characters but is at his best in the arias that call for psychological nuance and contrasts in vocal shading ... Expressive support is provided by the Orchestra del Teatro Comunale di Bologna under Frédéric Chaslin, with individual instrumental lines gleaming attractively through the texture".


The gramophone

2018 April

af

af

Mark Pullinger

2018 April

"Calleja is not a clarion trumpeter but his tenor is tinted with soft golden hues, sunshine beaming through the voice much the same way as it did with Luciano Pavarotti. Coloured with a gentle flutter of vibrato ... it has an old-school quality of a Björling or Di Stefano, which is high praise indeed. The honeyed ease with which he floats phrases in Don Alvaro's aria from La forza del destino is winning and he make Radamés' paean to 'Celeste Aida' beautifully eloquent ... Decca's disc is intelligently programmed ... Ramón Tebar and the Orquestra de la Comunitat Valenciana offer solid support".


The gramophone

2014 May

af

af

Mike Ashman

2014 May

"There's not (yet) here the fluency of those earlier discs ... The idiom feels more foreign to the artist than the French and Slavic arias of the other recitals ... The singer is in good voice throughout and her technique is enviable as ever ... There's true class here but you may want to sample before committing".


International record review

2014 April

af

af

Roger Pines

2014 April

"Stoyanova ... does maintain her usual high vocal and interpretative standards ... [and] provides the necessary differentation between her characters ... Pavel Baleff does commendably with the Munich Radio players, impressing from the start ... and he supports Stoyanova with particular sensitivity".


International record review

2008 June

af

af

John T. Hughes

2008 June

"Anybody who is gratified by the sound of a strong baritone voice, easily produced, and who is attracted by a selection of Verdi arias that concentrates on the less hackneyed might give thought to this CD".


The gramophone

2018 April

af

af

Mark Pullinger

2018 April

"Yoncheva has often impressed me enormously ... But a lot of the repertoire here is on the lirico-spinto side of the repertoire - which is probably where her voice is heading, but it's not quite there yet ... At times the voice sounds fragile, although her phrasing is always sensitive ... I was sometime reminded of Angela Gheorghiu's early Verdi Heroines disc, which also contained a lot of roles she never went on to perform".


The gramophone

2013 July

af

af

Mike Ashman

2013 July

"This disc ... is not an example of how to enliven and rework the format of the solo recital album ... Beczala has a handsome voice and presence; he has little to prove. But the performances collected here sound like he is introducing himself to us 12 times in succession, making sure we 'get' the power and agility of his voice".


The gramophone

2019 July

af

af

Mark Pullinger

2019 July

"It's the sort of repertoire that José Carreras sang early in his career and, at his best, Fabiano is able to replicate the Spanish tenor's honeyed tone. However, these moments are far too rare in an album where Fabiano slams the accelerator hard in a turbocharged approach that borders on the obsessive ... There are some interesting choices here, though, such as the original St Petersburg aria for Don Alvaro in La forza del destino ... Enrique Mazzola ... and the London Philharmonic Orchestra support him as sensitively as the singer allows".


The gramophone

2013 September

af

af

David Patrick Stearns

2013 September

"In this most comprehensive statement yet of his newish life as a baritone, he still sounds like Domingo the tenor ... As honourably wrought this disc is, Domingo's significant baritone moments are likely to lie on video: his Rigoletto is such a compelling dramatic package that I barely remember how well he sang".


Operabladet Ascolta

(2001) 20. årgang nr. 4

af

(2001) 20. årgang nr. 4


Berlingske tidende

d. 17. okt. 2001

af

d. 17. okt. 2001


Jyllands-posten

d. 12. okt. 1999

af

d. 12. okt. 1999


Operabladet Ascolta

(1999) 18. årgang nr. 3

af

(1999) 18. årgang nr. 3


Berlingske tidende

d. 18. sep. 2000

af

d. 18. sep. 2000


Kristeligt dagblad

d. 1. okt. 2001

af

d. 1. okt. 2001


Berlingske tidende

d. 18. sep. 2000

af

d. 18. sep. 2000


Operabladet Ascolta

(2000) 19. årgang nr. 4

af

(2000) 19. årgang nr. 4


Kristeligt dagblad

d. 18. sep. 2000

af

d. 18. sep. 2000


High fidelity (Kbh.)

Årg. 41, nr. 2 (2008)

af

af

Mogens Wenzel Andreasen

Årg. 41, nr. 2 (2008)

"Havde hun været tilknyttet en af de store verdensscener - og havde hun selv ønsket det - ville hun være et verdensnavn på linje med tidens mest feterede stjerner. Måske bliver hun et verdensnavn med denne cd i bæltet".


The gramophone

2011 July

af

af

David Patrick Stearns

2011 July

"Red-hot and hotter Verdi scenes from a pair of singers who don't hold back ... Conductor Constantine Orbelian has all the big Verdi moments well in hand".


Aktuelt

d. 12. aug. 2000

af

d. 12. aug. 2000


Operabladet Ascolta

(2000) 18. årgang nr. 8

af

(2000) 18. årgang nr. 8


Berlingske tidende

d. 2. aug. 2000

af

d. 2. aug. 2000


Jyllands-posten

d. 1. aug. 2000

af

d. 1. aug. 2000


Kristeligt dagblad

d. 15. maj 2000

af

d. 15. maj 2000


Operabladet Ascolta

(2004) 23. årgang nr. 3

af

(2004) 23. årgang nr. 3


Klassisk

2012, nr. 27

af

af

Per Rask Madsen

2012, nr. 27

"Den uheldsramte men elskede tenorcharmør Rolando Villazón har efterhånden været lidt omkring repertoiremæssigt ... Manden har kørt sig selv hårdt og har haft stemmeproblemer flere gange, men når han har medvind er han en skøn kunstner, især hvis man foretrækker tenorklang mørk og kraftfuld".


The gramophone

2013 January

af

af

Mike Ashman

2013 January

"Villazon has made an interesting choice of programme ... His sense of style and occasion are as unbridled as ever, the top of the voice not quite as free as it once was ... Noseda ... has the taste not to try to make a whole opera out of each aria".


The gramophone

2013 October

af

af

Mike Ashman

2013 October

"Vurdering: Gramophone choice" - "This is a very serious record by a serious singer in tip-top vocal shape ... Netrebko's habitual risk-taking has not deserted her here - this set never feels like a careful assemblage of 'best' takes - and yet there's a vocal security and maturity that's not always been there before ... A certain record of the year".


Fono Forum

2013 September

af

af

Björn Woll

2013 September

"Was bleibt, ist ein betönend schön gesungenes Verdi-Album mit grossartigen Momenten, das hier und da (noch) etwas Unerfülltes lässt".


The gramophone

2013 Awards

af

af

Mike Ashman

2013 Awards

"A huge achievement resulting in some thrilling singing ... But his employment of volume of tone (to emphasise a heroic, or at least central, presence?) does not serve his chosen repertoire equally well. As Otello of course it works well, as it does for Manrico".


The gramophone

2021 May

af

af

Hugo Shirley

2021 May

"Editor's choice: Ludovic Tézier has arguably been the leading Verdi baritone on the global stage for the best part of a decade now ... As such, the Frenchman's first solo album is less a calling card of a singer setting out on a career than a consolidation, a demonstration of mature artistry ... The big scene from 'Forza' is imposing and serious ... He is superb as both Rodrigue and Rodrigo (in both French and Italian) ... All in all ... this is surely the finest Verdi recital - from any voice type - to have appeared for several years, if not a decade".


Operabladet Ascolta

(2001) 20. årgang nr. 2

af

(2001) 20. årgang nr. 2


Berlingske tidende

d. 18. juli 2001

af

d. 18. juli 2001


Børsen

d. 18. sep. 2001

af

d. 18. sep. 2001



Informationer og udgaver