Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vermund og Uffe


Beskrivelse


Saksernes kongesøn udfordrer kong Vermunds søn Uffe den Spage til tvekamp. Vinderen skal regere i Danmark, men Uffe vil ikke alene slås mod kongesønnen, men også mod saksernes største kæmpe.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juni 1999

af

af

Lars Larsen

d. 2. juni 1999

Den fjerde bog i Orla Klausens vikingeserie, Heltesagn. Som de forrige er det en mytologisk fortælling om ære og skam samt om hvordan styrke og magi redder Danmark. Agner er tjenestedreng hos den gamle, blinde kong Vermund. En dag ser han, at der kommer bud fra saksernes konge. I smug hører han, hvordan de udfordrer til tvekamp om Danmark og vil have at kong Vermunds søn Uffe den Spage skal kæmpe mod sakserkongens søn. Vermund har ikke tillid til Uffes evner og vil ikke gå ind på aftalen, men Uffe tager, til alles overraskelse, til orde, og tager udfordringen op, idet han dog betinger sig at han tillige skal duellere mod saksernes største kæmpe. Han vil vinde Danmarks ære tilbage efter den pinlige episode, hvor der skulle to danskere til at fælde den svenske kong Adils. Det går som Uffe vil og med kong Vermunds magiske sværd, Skræp, drager han til en lille ø i Ejderen og kløver de to saksere til stor jubel for danskerne på bredden. Historien er spændende og sproget levende. De mange billeder i grønne, brune og gyldne nuancer giver historien vikingestemning og intensitet. Ligesom de tre forrige vil Vermund og Uffe blive læst af 9-10-årige med lyst til spændende, letlæste historier.


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juni 1999

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 2. juni 1999

Efter serien om Rolf Krake behandler Orla Klausen nu sagnet om Vermund og Uffe på samme måde og i samme udstyr. Vi har historien i mange udgaver på skolebiblioteket, f.eks. i Inger Byrjalsens Vermund og Uffe fra 1988 med lix 23, Any Thyregods Roar og Helge og andre heltesagn fra 1981 og Axel Olriks Danske Heltesagn i 12. udgave fra 1984. Orla Klausen har skabt sin helt egen fortolkning af sagnet med en tæt sammenhæng mellem teksten og de mange farveillustrationer som gør, at historien næsten kan billedlæses Sagnet er skrevet i et kort og mundret sprog med en lix på 17 og vil kunne nydes af unge læsere fra omkring 10 år, så de også får lært betydningen af udsagnet "Jeg kunne høre, at det var Skræp, der sang!".