Bøger / faglitteratur / kogebøger

Vi elsker vores jul


Beskrivelse


Opskrifter på julemad, frokostretter, småkager, konfekt og bagværk, samt lidt om julens traditioner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. nov. 2013

af

af

Jette Landberg

d. 22. nov. 2013

Henvender sig til alle juleelskere, der her får rigtig mange brugbare og rimeligt enkle opskrifter. Indimellem disse er blandet lidt julens kulturhistorie, men her skal man hellere gå til andre bøger, der er mere koncentrerede om kulturhistorien.

Efter nogle korte beskrivelser af advent, kalenderlys, julekalendere m.m. går man direkte til opskrifter på bagværk, rigtig meget konfekt, varme drikke, opskrifter til lillejuleaften, julemiddagen og julefrokosten. Her er rigtig mange gode opskrifter, lidt gentagelser her og der, bl.a. er der hele tre opskrifter på pebernødder, hvoraf de to er identiske bare under forskellige afsnit, også to næsten identiske opskrifter på rødkål. Der er også nogle trykfejl og placeringen af de forskellige kulturhistoriske afsnit er ikke helt logisk, men opskrifterne er fine. Jette Bogø har udgivet adskillige julebøger både om mad, konfekt og kultur.

Det er nærliggende at sammenligne med en af sidste års julebøger med opskrifter, nemlig Blomsterbergs jul, som er både indbydende og velredigeret. Det er en mere personlig julebog med forfatterens egne specialopskrifter og ikke helt så mange. Jette Bogøs bog har flere opskrifter, så det er en smagssag, hvad man er til.

En julebog med mange dejlige opskrifter på alt, der hører til julen. Skal ikke læses for kulturhistorien, det kan man finde bedre andre steder, men bestemt et godt bud på opskrifter.