En dejlig forside af Dorte Karrebæk med titlens Victor og hans Farfar signalerer kærlighed og varme, og det er netop, hvad der er i Beth Junckers første børnebog. Til oplæsning for de 6-9 årige, og med solide træk fra den danske & svenske børnelitteraturtradition, hvor barnet, med barnet i behold (om man så må sige), får rykket lidt ved de voksnes sådan-er-det og vist vejen til det, der både er bedst og klogest. Her i tæt samspil med den ældste generation, som jo også har det med at blive overset. Victors farfar (egentlig morfar og en lidt rundere udgave af Jullerup Færgebys Kaptajn Gus) er flyttet fra sit hyggelige fiskerhus til alderdomshjemmet Holmeby Hvile. Næsten hele det gamle hus' indhold, incl. hund og kat, er presset ind i den lille celle, som værelset hedder i farfars terminologi, ligesom det også hedder mumier, Vorherre, Vicevorherreinde og engle i stedet for beboere og ansatte. Men da så også Victor skal passes en hel måned, og man hverken må have hunde, katte eller børn i cellerne, bliver der for alvor brug for de kreative årer. Juncker holder af sine personer, og selvom vi får serveret Holmeby Hvile og indsatte med lune og humor, er der gnister af alvor bag. Karrebæk har gennemillustreret, og hendes "kommentarer" er som altid næsten halvdelen af fornøjelsen Tanken om flere Victor & Farfar bøger er rar og forhåbentlig ikke urealistisk?.