I højtlæsningsbogen er der en fin overensstemmelse mellem rytmen i sproget og scenerne i handlingen. Sproget er følsomt og atmosfærefyldt, handlingen er medrivende og indeholder overraskelse. Forfatteren, der skrev Skattekisten i 1997, har selv illustreret med levende, atmosfærefyldte s/h stregtegninger. Farveforsiden af pirat og Gustav med cello vækker nysgerrighed, og bagsideteksten giver indtryk af fortællingen. Den er fascinerende, udfordrende og til tider urovækkende. Den udspiller sig i et spændingsfelt mellem realisme og fantasi. Man slipper ikke bogen lige straks, og den vil fascinere børn fra 6 år. Handlingen kan tolkes på flere måder, og fungerer bedst når man lader sig føre af den melodi der er skrevet på. Gustav, 9-10 år (?), har et særligt talent for at spille på cello. Han henfører alle med sin musik. Men han er også barn, og for sine venner spiller han vilde, truende sørøvere ud af skabet. Splittelsen mellem at udvikle sit talent og få plads til barnet og legen, gør ham nogle gange syg. Faktisk bærer han altid rundt på sin cello på ryggen. Ved en talentkoncert er det vennernes nærvær og dirigentens støtte der hindrer Gustav i at gå i sort, og hjælper ham til at besejre piraterne, så det nu er ham selv der styrer.