Bøger / faglitteratur til børn

Vietnam


Beskrivelse


Historisk baggrundsviden og oplysninger om landskab, klima, kultur og økonomi. Forholdet mellem Danmark og Vietnam. Casestories og mange farvefotografier.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. apr. 1996

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 11. apr. 1996

Bogen er et meget vellykket bind i forlagsserien Udviklingslande, måske bl.a. fordi forfatteren er dansk og har en god baggrundsviden. Han er også mester for de allerfleste farvefotos, som supplerer teksten fint og ofte er meget stemningsfyldte. Bogen giver et levende og nuanceret billede af et ikke helt almindeligt udviklingsland, som det ser ud i dag, med den nødvendige historiske baggrundsviden og oplysninger om landskab, klima, kultur og økonomi. Til slut fortælles on Danmarks forhold til Vietnam og dansk handel og bistand. Teksten uddybes af indskudte faktaoplysninger og krydres med case-stories og udtalelser af vietnameserne selv. Bogen har et meget indbydende layout, er velkomponeret og skrevet i et flydende sprog og vil kunne læses fra ca. 12 år. Af nye bøger om Vietnam kan den bedst sammenlignes med Vibeke Hemmels Vietnam fra 1996, der også er meget velskrevet og behandler omtrent de samme aspekter, men er lidt sværere.


Bibliotekernes vurdering

d. 11. apr. 1996

af

af

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 11. apr. 1996

Bogen er bygget op som de øvrige i serien, altså med en forholdsvis begrænset brødtekst akkompagneret af faktabokse, tabeller, kort og små beretninger (til støtte for hovedteksten) om konkrete personer i dagens Vietnam. Det er gjort godt og gedigent for målgruppen, som er 6.-8. klasse. Den historiske baggrund er naturligvis med, men det er nutidens og fremtidens Vietnam, der er i fokus. Det mærkes, positivt ment, at forfatteren til bogen - modsat de øvrige bøger i serien - er dansk. Det giver en hjemlig synsvinkel i de afsnit, hvor udlandets investeringer og hjælp til dette hårdtprøvede og myreflittige land behandles. Billedmaterialet, farvefotos, er næsten udelukkende taget af forfatteren, som har rejst meget rundt i landet. De er fortrinlige og støtter teksten godt. Sidst er der en litteratur- og adresseliste. Seneste titel om Vietnam er Vibeke Hemmels Vietnam i serien Mennesker og samfund (96/13).