Den 14-årige Jane går på taleinstituttet, da hun er født med ganespalte og derfor har svære talevanskeligheder. Hun bor på en nærliggende ungdomspension, idet hendes hjem ligger fjernt frataleinstituttet. Her møder hun den 16-årige Jens, som går på skolen på grund af en svær stammen. De bliver glade for hinanden og er en dag på vej hjem fra instituttet, da Jens glemmer Janes elskedeviolin på et toilet. Jane er medlem af en sammenspilsgruppe på skolen, og den følgende aften skal de give koncert for forældre og kammerater. Panikken og fortvivlelsen griber Jane, men alt ordnersig selvfølgelig til det bedste, så Jane får sin violin, sin koncert og sin Jens. Forfatteren har i en stærk læseteknisk bearbejdet tekst og med et lavt lix-tal formået at skrive en meget, megetfin lille skildring af den handicappede Janes hverdag på ungdomspension og taleinstitut. Endnu finere står den spæde forelskelse beskrevet imellem de to unge, og helt fremragende beskriver K.M.K.en mareridtsekvens -natten efter at violinen er forsvundet fra Jane. Bogen har som målgruppe unge psykisk udviklingshæmmede, men kan glimrende anvendes i folkeskolen til svage læsere fra 6.-10.klasse. Fin lay-out og smukke illustrationer af Lillian Brøgger.