Bøger / faglitteratur / håndbøger

Vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer : hvor får vi dem fra? Hvordan virker de?


Beskrivelse


Opslagsbog over vitaminer og mineraler med oplysniger om bl.a. hvilke fødevarer de findes i samt hvilken virkning de har på kroppen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juli 2003

af

af

Birgitte Bornæs

d. 10. juli 2003

Som bogens forfattere, der er kostvejledere, også selv bemærker, er der rigtig mange nyere bøger om vitaminer og mineraler. Den specielle vinkel i denne er hurtige, nemme opslag. Der er ca. 12 sider kortfattet tekst om cellernes opbygning, typer af vitaminer, antioxidanter, peroxider og fedtstoffer helt generelt, og derefter følger 1-sides beskrivelser af de enkelte vitaminer og mineraler opdelt i grupper og adskilt ved farve på snittet: fedtopløselige vitaminer, vandopløselige vitaminer, elektrolytter, makromineraler, mikromineraler samt omega-3 og -6 fedtsyrer og Q10. Hvert opslag beskriver naturlig forekomst, mangelsymptomer, advarsler (overdosering, virker ikke sammen med ...), virksom mod..., og indtages bedst på hvilket tidspunkt på dagen som kosttilskud. Sidst i bogen er oplysningerne opstillet skematisk i tabeller. Der er en lille bibliografi og en liste over anbefalelsesværdige helsekostfirmaer. Bogen opfylder sit formål. Den er nem at bruge til hurtige opslag ved mistanke om mangelsymptomer eller ønske om oplysninger om synenergi/antagonisme, men man skal være forholdsvis godt orienteret om emnet på forhånd.