Bøger / skønlitteratur / roman

Vor daglige angst


Beskrivelse


Noveller der skildrer livet i et sydamerikansk diktatur, som det opleves af en ung, politisk aktiv mand.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juni 1997

af

af

Helle Winther Olsen

d. 18. juni 1997

Forf. er politisk flygtning fra Columbia og bosiddende i Danmark siden 1974. Dette er hans første bog - et vidnesbyrd om det barske liv som politisk aktiv på venstrefløjen under et sydamerikansk diktatur. Bogen består af 8 fortællinger og bortset fra den indledende, intense novelle om en forelskelse handler de om de dramatiske, modbydelige men også nødvendige situationer undergrundsarbejdet sætter sine aktive i. Alle oplevet af en ung mand, som i starten endnu kun er en stor skoledreng. Forfatteren skildrer den daglige angst som den altdominerende faktor i livet, desperationen og døden der er så tæt på, at livet køres på de høje nagler. Novellerne efterlader et stærkt indtryk - nok ikke så meget i kraft af den ordrige og beskrivende stil, som i et par af novellerne opleves lidt usmidig, som i kraft af deres billeder af en ulidelig og dog så enkelt sort/hvid virkelighed. Teknisk er novellerne enkelt opbyggede og nemme at læse - også for unge fra ca. 16 år, der vil få et vigtigt indblik i og en forståelse for det liv nogle af vore fremmede medborgere har haft del i.



Informationer og udgaver