Musik / solosang

Wunderhorn-Lieder


Beskrivelse


Schwarzkopf samlingen.

Anmeldelser (32)


AllMusic

2008

af

af

James Leonard

2008

"The results are outstanding. Genz is a warm-toned baritone with a smooth delivery that in no way compromises his expressivity, and his readings here are sensitive, intelligent, and soulful. Genz captures the spirit of the songs ... As always, Vignoles is a discrete but distinctive accompanist who always supports Genz and still makes his presence felt through his well-judged balances".


The guardian

d. 23. sep. 2010

af

af

Andrew Clements (musikanmelder)

d. 23. sep. 2010

"On the positive side, the Cleveland Orchestra's playing ... is fabulously precise and refined, while Magdalena Kožená ... and Christian Gerhaher lavish immense care on colouring and inflecting every phrase".


DR musik

2010 uge 46

af

af

Jens Cornelius

2010 uge 46

"Vurdering: Ugens cd" - "Gennem de sidste 15 år har Pierre Boulez, en af vor tids største dirigenter og komponister, indspillet alle orkesterværker af Mahler ... På sine cd'er har Boulez præsenteret Mahlers komplekse og voldsomme værker med en hidtil ukendt klarhed og præcision. Afslutningen på cd-serien er Mahlers samling af folkesange Des Knaben Wunderhorn ... Hørt i sammenhæng fortæller de i eventyrform om Mahlers fascinerende og uhyggelige univers. Som kontrast afslutter Pierre Boulez cd'en med Mahlers ufuldendte Symfoni nr. 10. En smukkere og mere undrende afsked med livet kan man ikke tænke sig".


Presto classical

d. 2. mar. 2018

af

af

Chris O'Reilly

d. 2. mar. 2018

"A rare opportunity to hear Thielemann (generally more of a Wagner and Bruckner man) conducting Mahler, this concert was recorded live on the centenary of the composer's death; Michael Volle (who sang Wotan under Thielemann five years after this recording was made) contributes eight Wunderhorn songs, including Urlicht - usually the province of mezzos".


Politiken

d. 4. mar. 2008

af

af

Thomas Michelsen

d. 4. mar. 2008

"Genz ... er meget varieret i sit vokale udtryk, lige fra det højdramatiske til det sarte, lyriske og sofistikerede ... en sanger, som ikke virker påtaget og overfortolkende i sin tekstbehandling ... Ikke kun rent sangmæssigt, at der er tale om en flot indspilning. Vignoles er vidtfavnende i sit akkompagnement, og får alle facetter frem i Mahlers musik".


Kristeligt dagblad

d. 20. okt. 2010

af

af

Jakob Holm

d. 20. okt. 2010

"Boulez viser her, at han stadig formår at udkrystallisere musikkens atomare bestanddele skarpere end de fleste, men man fornemmer, at han er blevet varmere, for ikke at sige mildere med årene. Det er Cleveland-orkesteret - et af USA's bedste - der ... gennemsigtigt og med en oliefed lyd smukt løfter Mahlers musik ... En udgivelse, den gamle maestro sagtens kan være bekendt".


Politiken

d. 8. okt. 2010

af

af

Thomas Michelsen

d. 8. okt. 2010

"Mahlers' Wunderhorn'-sange er typisk Boulez. Klar i fortolkningen, så alle detaljer i musikken høres. Men samtidig mildere og, som en positiv overraskelse, ikke så klinisk og laboratoriesteril som mange af hans tidligere indspilninger ... Barytonen Christian Gerhaher er ... Sammen med den tjekkiske mezzosopran Magdalena Kozena en glimrende solist ... Med en afbalanceret, præcist dirigerende Boulez i spidsen for den eneste færdige sats fra Mahlers 10. Symfoni er dette en flot tilføjelse til Boulez' Mahlerserie".


Weekendavisen

d. 17. dec. 2010

af

af

Peter Johannes Erichsen

d. 17. dec. 2010

"Skulle man være i tvivl om, at denne sidste langsomme sats fra Mahlers hånd er et dødsmærket bundløst svælg, så mørkner Boulez den tvivl på plads. Som tilgift ... orkestersange fra Des Knaben Wunderhorn, med mezzosopranen Magdalena Kozená og barytonen Christian Gerhaher ... Dette nye pust er både svalt og ætsende. Kozená har en solblændende mangefarvet røst og Gerhaher er serpentinersmidig med sin nattestrejfende stemme".


Klassisk

2010, nr. 19

af

af

Esben Tange (f. 1961)

2010, nr. 19

"Der fornemmes et sjældent naturligt åndedrag orkester og dirigent imellem. Og i Magdalena Kozená og den tyske baryton Christian Gerhaher har Boulez et fornemt sangerpar ved sin side. Gerhaher er en fremragende sanger ... dog ikke helt på højde med tjekkiske Magdalena Kozená, der her viser sig som en sublim Mahler-sanger ... Størst indtryk giver Boulez dog i Adagioen".


Fono Forum

2018 Juni

af

af

Götz Thieme

2018 Juni

"Dieser Konzertmitschnitt ist vorzüglich, das Spiel der Münchner Philharmoniker blendend, und die Darstellung der überlieferten Partitur präziser als die mancher sich verausgabender Mahlerianer [Mahlers unvollendete Zehnte] ... Auf gleicher Höhe sind die Wunderhorn-Lieder mit Michael Volle. Der Bassbariton ... in formidabler Form".


BBC music magazine

2018 June

af

af

David Nice

2018 June

"Thielemann's performance is as persuasive in its forward sense of movement - no easy task given the stop-start nature of the argument - as it is in dynamic contrasts; there's always feeling and intensity behind the softest playing. The pointillistic woodwind detail of the Munich musicians in fluent quasi-folk songs is impressive, too".


Kristeligt dagblad

d. 10. maj 2004

af

d. 10. maj 2004


Weekendavisen

d. 24. jan. 2003

af

d. 24. jan. 2003


Jyllands-posten

d. 22. feb. 2000

af

d. 22. feb. 2000


Weekendavisen

d. 14. nov. 2003

af

d. 14. nov. 2003


Berlingske tidende

d. 29. mar. 2003

af

d. 29. mar. 2003


High fidelity

2003 6

af

2003 6


Kristeligt dagblad

d. 14. apr. 2003

af

d. 14. apr. 2003


High fidelity

2003 2

af

2003 2


Weekendavisen

d. 24. jan. 2003

af

d. 24. jan. 2003


Dagen

d. 5. dec. 2002

af

d. 5. dec. 2002


Børsen

d. 10. dec. 2002

af

d. 10. dec. 2002


Operabladet Ascolta

(2003) 21. årgang nr. 7

af

(2003) 21. årgang nr. 7


The gramophone

2018 June

af

af

Hugo Shirley

2018 June

"One immediately notices the care [Thielemann] lavishes on the songs ... Volle's singing is often very fine, too, always dramatically pointed and naturally communicative. The words come across clearly but unfussily, and there's a moving sincerity and integrity to his performances ... Thielemann's Mahler can feel a little too well balanced ... but this is still a wonderful performance [of the Tenth], whose soaring intensity is underpinned by terrific playing from the orchestra".