Jeg må indrømme, at jeg ikke helt har fanget budskabet i Mikkel Grøns bog. I overordnede træk handler det om Flez, studerende ved Århus Universitet, og hans venner Mugge og Cyper X. Julen nærmer sig, og en dag opdager han en glimtende bog med grønne perler og guldlås mellem sine egne bøger. Samtidig åbner sig en sprække i loftet, og ud falder en nøgle. I bogen, der handler om "Nissernes hemmelige forbund", bliver han ført ind i nissernes verden med digte om Dobbeltnissen, Skaknissen, Sætternissen mv. Senere bliver han med et rumskib ført til selveste NHF, hvor man beder ham og hans venner om at hjælpe julemanden med at få den rigtige julestemning tilbage. Indimellem oplever han ting, nærmest i et trip, som jeg ganske enkelt ikke forstår. I det hele taget er handlingen usammenhængende, i passager uforståelig, og dertil hæmmet af ualmindelig mange sproglige og grammatiske fejl. At Mikkel Grøn bruger slang som "havde pejseren på ham", "styleren", "lydbreake hans opmærksomhed" plus ord, der skives som de tales, fx "egå", er der ikke noget i vejen med, men de deciderede stavefejl, fortoget, eksaktgigt, kommuter, framragende, ireterede, allikevæld, Eurowhoman, blænderen osv. osv., forstyrrer og bremser konstant læsningen. Det var svært at holde interessen fanget for mig, og jeg tror de unge, som bogen henvender sig til, i overvejende grad vil have samme problem.