Zahir er arabisk og betyder synlig og tilstede, noget der i starten bare passerer tanken, men ender med at blive en altoverskyggende besættelse. Fortællerens zahir er hans kone, der er rejst. Fortælleren er en forfatter, der i mangt og meget minder om Coelho, hans kone er krigskorrespondent og en dag forsvinder hun sporløst - måske sammen med en ung tolk fra Kasakhstan. Tolken dukker dog senere op i Paris, hvor forfatteren bor, og selv om han har fået en ny kæreste fylder ekskonen pludselig mere og mere, og han beslutter sig for at finde hende. Bogen er mere konkret og elementært spændende end Coelhos øvrige forfatterskab, men budskabet er af samme slags: den universielle kærligheds styrke og troen på, at kun gennem at rense sit liv ud kan man endegyldigt møde sig selv, for det er i lige så høj grad sig selv, forfatteren finder, som det er konen. Coelho er aldrig blevet det verdensnavn i Danmark, han er mange andre steder, men de læsere, han dog har, vil også sluge Zahir.