Bøger / skønlitteratur til børn

Zaza får nye venner


Beskrivelse


Billedbog. Zaza skal starte i vuggestuen. Hendes krammedyr Rose er ikke helt tryg ved det, så Zaza hjælper Rose med at få nye krammedyrs venner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. mar. 2013

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 4. mar. 2013

Endnu en billedbog, den sjette, om Zaza for børn fra 2 år, til oplæsning og dialog om at starte i vuggestue, få nye venner og stadig savne sine tøjdyr derhjemme.

Vi er i forfatter og illustrators vanlige farverige stil med heldækkende ofte klare farver og meget enkle figurer i et multietnisk miljø. Pigen, Zaza, skal starte i vuggestuen og hendes krammedyr, Rose synes det hele er lidt skræmmende og larmende. Zaza hjælper Rose med at blive venner med de andre børns krammedyr, og Zaza får også selv nye venner. Teksten er enkel, og følger på venstresiderne fint de sidestore billeder. Satsen er stor og tydelig. Udstyr og stil som i de fem øvrige bøger om Zaza. Det er en forholdsvis enkel og tydelig problematik, der tages op, selvom krammedyrets rolle, kan virke som en omvej til emnet, men da der ikke er afstikkere eller sidehistorier fungerer det ganske pænt. Forside og bagsidetekst med forlagets kode-vignetter, der forklarer sværhedsgrad/begrebsverden er dækkende for indhold.

Vi har et par andre titler om at få nye venner i vuggestuen eller "gå" i vuggestue, hvor denne nok mest er i familie med Anna og vuggestuen, 2008.

En billedbog der tager et emne op, som fx kan sættes i tale i hjemmet ved start i vuggestue eller det der ligner i en integreret institution. Bogen kan supplere vore titler også i forhold til fx venner.



Informationer og udgaver