Bøger / skønlitteratur til børn / dyrefortællinger

Zumbi & Brumze


Beskrivelse


Billedbog. Bjørnen Brumze er træt, men bien Zumbi kan ikke forstå at bjørnen ikke vil lege. Brumze bliver sur på sin ven og siger nogle hårde ord. Måske blev den lidt for vred?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. dec. 2010

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 15. dec. 2010

Billedbog med dyrefortælling om venskab for de mindste børn på 3-5 år. Rolig og tryg fortælling, der er velegnet som godnathistorie. Forsiden er rammende for bogens visuelle univers.

Billedbog med dyrefortælling om venskab. Bjørnen Brumze og bien Zumbi er bedste venner, men i dag er Brumze træt og vil ikke lege. Det har Zumbi svært ved at forstå, og Brumze prøver på alle mulige måder at gemme sig og slippe væk. Men Zumbi tror hver gang, at det er en ny leg som Brumze finder på. Til sidst bliver bjørnen vred og beder bien om at hoppe i søen. Det skulle den ikke have gjort, for bien tager ordene helt bogstaveligt. Historien ender dog godt, og berører på en sød og tryg måde nogle af de grundlæggende aspekter i et venskab, som fx at venner kan blive sure på hinanden, og at man i vrede kan sige noget man ikke mener. Illustrationerne er flotte og skaber en hyggelig og lidt eksotisk ramme for fortællingen. Historien hæver sig dog ikke over mængden af andre billedbøger med samme tema.

Andre billedbøger om bjørne og venskab kunne fx være Catherine Rayners Bernhard, bjørnen der ventede eller Undskyld! af Norbert Landa.

Sød og tryg dyrefortælling om venskab. Illustrationerne sætter en eksotisk ramme for fortællingen, men historien hæver sig ikke over mængden af andre bøger om emnet.



Informationer og udgaver