Med denne roman om skæbner i den yderste provins debuterer Jakob Dirksen som skønlitterær forfatter. Med ægteparret Kirsten og Poul som omdrejningspunkt skildres en række menneskeskæbner i den lille landsby ved havet, et sted der på overfladen er den rene idyl, i hvert tilfælde set fra de mange tyske turisters synsvinkel, men under overfladen er alt bestemt ikke idyl. Kirsten og Pouls ægteskab går mod opløsning, de vokser stille og roligt fra hinanden, og en række af de andre personer defilerer forbi og får deres mistrøstige skæbner afdækket, fra ejendomsmægleren Max der lever på en livsløgn, bistandsklienten og den småtossede ven fra barndommen. Alle kender alle i den lille by, og det er måske derfor alt går så dårligt. Dirksen skriver i en afdæmpet prosa, og formår via dialog og den enkelte persons indre tanker at afdække disse i det ydre helt almindelige mennesker og alle de problemer de kæmper med, hvor den manglende ømhed og kærlighed er det evigt tilbagevendende tema. En stærk skildring af en række menneskeskæbner, og en flot skildring af livet i en lilleby, placeret i en flot og barsk natur, som hele tiden fungerer som baggrundstæppe for de tragiske begivenheder.