Et meget flot og bevægende kvindeportræt, båret frem af et uforligneligt sprog helt i pagt med tidsbilledet. Året er 1912 og Tilde på 21 er netop blevet ansat i sit første job som forskolelærer på Svenstrup Skole nær Sorø. Tankerne flyver sprudlende mellem udfordringen i det nye arbejde og hendes familie, men er allermest hos Kristian, hendes forlovede, som er inde som soldat, med længsler, der bare ved et strøg over kjolen, får siderne til at gløde. Tilde er en stærk og selvstændig kvinde med stor frihedstrang, og som i livet med Kristian, "sammenrystede i krop og sjæl", selvbevidst påtager sig sin rolle som en del af førstelærerparret i Tuse. Følelser og tanker sættes i billeder eller svæver mellem linjerne og med nedslag i Tildes liv, fremtryller Ejrnæs en beundringsværdig Tilde, der kravler ind under huden på sin læser og bliver der bogen igennem. Men hun tegner også levende og rørende portrætter af personerne omkring hende, får tiden sat samfundsmæssigt og politisk i relief, specielt i det skolemiljø bogen foregår i, og berørt moral og snæversynethed. Portrættet blegner mod slutningen, hvor Tilde plaget af sygdom er med til sit første barnebarns dåb, og lidt sørgmodig resignerer man sammen med hende. Der var potentiale til meget mere. Men turen med var hver en side værd, og starter man, slipper man ikke gerne Jeg under mange at starte!.