100 hækleopskrifter på bedstemorfirkanter med et tvist. Den kan nu hækles med 3D effekt. En hækle-bog der tager firkanten til et helt ny stadie. Til alle hækle-entusiaster med en vis øvelse og begyndere med en ekstra portion hækle-vilje.
Bogen er helt klassisk opbygget, og starter med en udførlig indholdsfortegnelse, efterfulgt af introduktion til opskrifter og garn. Opskrifterne er inddelt under hovedemner, der hentyder til 3D figuren på firkanten. Eksempelvis frugt og grønt, sommerferie, små dyr og blomster. Der er 100 forskellige firkanter samt flere mindre projekter, hvor firkanterne sættes sammen til tæpper, tasker og babylegetøj. Bagerst i bogen findes en introduktion til grundmasker, teknikker samt færdiggørelse og montering. Indbundet. Format 28x22 cm.
Mange sjove idéer og inspiration til en ny fortolkning af den hæklede bedstemorfirkant. Det grafiske udtryk er enkelt og praktisk, og giver et godt indtryk af den færdige firkant med et farvefotografi ved siden af opskrift og diagram. Teksten er sat med en relativ lille font. Hækleteknikkerne bagerst i bogen er godt forklaret, og understøttet af gode tegninger, der viser hvordan garn og hæklenål skal føres.
Find flere hæklede firkanter i De bedste bedstemorfirkanter150 hæklede firkanter og 150 hæklede firkanterFind flere hæklede firkanter i De bedste bedstemorfirkanter og .