Bøger / faglitteratur / vejledninger

Båndbroderi : teknik og design


Beskrivelse


En vejledning i, hvordan man laver broderede blomster af silkebånd, farver silkebånd, maler baggrunde og giver billederne perspektiv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. apr. 2004

af

af

Lone Fosdal

d. 1. apr. 2004

Med silkebånd og broderigarn kan man lave sirlige og meget naturtro blomstermotiver. De får en særlig dybde på grund af båndenes fylde og de knuder og foldninger der bruges i syningen. Båndbroderi kan bruges sammen med patchwork (Patchwork med båndbroderi, 2003) eller til selvstændige arbejder som allerede demonstreret i Ann Cox' første bog om emnet: Båndbroderi for begyndere, 1998. De grundlæggende teknikker i de to bøger er de samme, og de har begge udførlige trin-for-trin forklaringer med instruktive billeder. Der er detaljerede vejledninger til at sy de forskellige blomster. I den nye bog er der tilføjet noget om at sy blade, noget om maling af baggrunde og om hvordan man nuancerer arbejderne yderligere ved at male på båndene. Desuden har den mønstre til mange nye blomster. Det kræver nu nok en del øvelse før man kan få sine blomster så livagtige som de er vist i bogen. Har der været interesse for Ann Cox' første bog, og er der interesse for patchwork, vil der blive taget vel imod disse mange nye mønstre.



Informationer og udgaver