Bøger / faglitteratur

Dagmar : historien om en barnemorderske


Beskrivelse


På baggrund af politiets efterforskning, arkivmateriale samt samtaler med slægtninge fortælles historien om barnemordersken Dagmar Overby (1887-1929) der over en tiårig periode tog livet af mindst otte spædbørn som var i hendes varetægt som plejebørn.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2013

af

af

Anny Skov Madsen

d. 6. maj 2013

Bogen om barnemordersken Dagmar Overby er både social- og kriminalhistorie og kan læses af dem, der har interesse for en dokumentarisk beretning fra begyndelsen af 1900-tallet.

Dagmar Overby (1887-1929) var født i Østjylland datter af fattige landarbejderforældre, der senere flyttede til Aarhus. Hun var velbegavet, men hendes forhold til andre børn gik altid skævt. Hun var som barn udsat for overgreb. Som 13-årig kom hun ud at tjene og førte herefter en omtumlet tilværelse. Hendes første barn døde som 1-årig. Da hun i 1914 rejste til København, fandt hun en levevej ved at annoncere efter plejebørn, som derefter på mystisk vis forsvandt. Børnene blev enten kvalt eller brændt. I 1920 blev hun anklaget og dømt for i alt 8 mord. Forløbet er skrevet på baggrund af politiets efterforskning, arkivmateriale samt samtaler med slægtninge. Flere sagsakter, datidens omtale og breve er medtaget. Frank Bøgh er tidligere kriminalassistent og har også skrevet om politimorderen Palle Sørensen og om besættelsestiden.

Der er også skrevet om sagen i Danske mord, 2009 og i den biografiske roman Dagmar Overby, 2007.

Det er en udførlig, men også lidt opremsende dokumentarisk beretning, der gennemgår sagsakterne i forbindelse med politiets opklaringsarbejde. Selv om der er medtaget fakta om datidens sociale forhold, og man får indsigt i barnemorderskens skæbne bliver det ikke et nærværende psykologisk portræt, der har bred appel. Derfor er det alligevel en barsk historie fra en nær fortid.


Jyllands-posten

d. 17. maj 2013

af

af

Mikkel Andersson

d. 17. maj 2013


Jyllands-posten

d. 17. maj 2013

af

af

Mikkel Andersson

d. 17. maj 2013


Personalhistorisk tidsskrift

2013, nr. 2

af

af

Andreas Kragh Jacobsen

2013, nr. 2