De sidste ord

Et herligt gensyn med den retlinede kriminalassistent Pascoe og hans foresatte, den vulgære, uortodokse kriminalkommisær Dalziel, og resten af staben på stationen i Yorkshire. Som i de tidligere romaner om det besynderlige makkerpars meriter har Hill skabt en sindig konstruktion, der elegant vildfører læseren, forvirrer og driller, for så i sidste ende at samle alle trådene, så alt falder logisk på plads. Tre gamle mænd dør samme nat. Tilsyneladende hårde tre dødsfald intet med hinanden at gøre, et par af dem kan endog se ud som rent hændelige, men under Pascoes systematiske eftersøgning dukker der efterhånden spor op, der kæder dem sammen. Dalziel spiller med fordækte kort, bliver suspenderet under mistanke for korruption, Pascoe er i vildrede, men alt viser sig blot at være et dække for en superhemmelig narkosag, som Dalziel med en god portion held får bragt til afslutning, hvorefter han igen kan tone rent flag, og Pascoe kan få bragt sine undersøgelser til den endeligeafklaring. Intelligent underholdning med bid i, atmosfærefyldt og befolket af 'hele' personer, et billede af et trøstesløst midtengland i den sure vintertid, formidlet i en forbilledlig oversættelse af Ib Christiansen.

Read the full assessment

Et herligt gensyn med den retlinede kriminalassistent Pascoe og hans foresatte, den vulgære, uortodokse kriminalkommisær Dalziel, og resten af staben på stationen i Yorkshire. Som i detidligere romaner om det besynderlige makkerpars meriter har Hill skabt en sindig konstruktion, der elegant vildfører læseren, forvirrer og driller, for så i sidste ende at samle alle trådene, såalt falder logisk på plads. Tre gamle mænd dør samme nat. Tilsyneladende har de tre dødsfald intet med hinanden at gøre, et par af dem kan endog se ud som rent hændelige, men under Pascoessystematiske eftersøgning dukker der efterhånden spor op, der kæder dem sammen. Dalziel spiller med fordækte kort, bliver suspenderet under mistanke for korruption, Pascoe er i vildrede, men altviser sig blot at være et dække for en superhemmelig narkosag, som Dalziel med en god portion held får bragt til afslutning, hvorefter han igen kan tone rent flag, og Pascoe kan få bragt sineundersøgelser til den endelige afklaring.Intelligent underholdning med bid i, atmosfærefyldt og befolket af 'hele' personer, et billede af et trøstesløst midtengland i den sure vintertid,formidlet i en forbilledlig oversættelse af Ib Christiansen.

Read the full assessment