Bøger / faglitteratur / kogebøger

Dhaba walla : 100 retter fra det indiske køkken


Beskrivelse


Smag, aroma, dybde og varme. Der skal laves indisk mad, der samler familie og venner. For alle med interesse i madlavning, hvor der er godt med smag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2022

af

af

Martin Jørgensen

d. 18. mar. 2022

Smag, aroma, dybde og varme. Der skal laves indisk mad, der samler familie og venner. For alle med interesse i madlavning, hvor der er godt med smag.

"Dhaba Walla" tager dig med på en tur til Indiens gadekøkkener, hvor alle møder hinanden over god mad, uanset social status og indkomst. Det er opskrifter, hvor krydderier, aroma og stor smag er prioriteret. Der er selvfølgelig stærk mad nogle steder i bogen, men alle steder er det smagen, der er i højsædet. Enayatullah Safi er heller ikke bange for at bruge fløde og smør. Retterne er delt ind i fire hovedkategorier som fx grill, curries og street food samt to grupper tilbehør og søde retter. Bogen og det indiske køkken er langt hen ad vejen vegetarisk, men der også retter med kød, hvor især lam og fjerkræ er repræsenteret. Til hver ret følger en lille anekdote eller note samt tips til fx servering eller variationer. Enkelte opskrifter har forholdsvis lange ingredienslister. Bag bogen står restauratør Enayatullah Safi, som er opvokset med indisk kultur og madlavning.

Opskrifterne er indbydende og forståelige. En forfriskende anderledes, personlig og inspirerende kogebog, som helt sikkert vil kunne peppe de fleste danske køkkener op med varme og smag.

Andre kogebøger med indisk mad er Indisk mad - helt enkeltVores indiske køkken og Vores indiske køkken : spis indisk på dansk, der begge har en del år på bagenAndre kogebøger med indisk mad er Indisk mad - helt enkelt og : spis indisk på dansk, der begge har en del år på bagen.