Er du til eksperimenterende poesi, der yder modstand, men også giver nydelse, så anbefales disse naturbekymrede digte om at befinde sig på en digeomkranset ø.
Digtsamling i to dele. På forsiden ses omridset af en ø, sort på hvid baggrund. Det kontrastfyldte kendetegner også digtene, hvor første digt lyder således: "Digerne / omkranser / bebyggelsen". Øen synes præget af ro i næste digt: "Sange / om fred / stiger", men udenfor lurer faren: "Havene / stiger". Freden på øen er "misligholdt", og der findes krystaller, som "forgiftede jorden". Det kontrastfyldte (ude-inde, hav-land, kaos-ro m.m.) fortsætter gennem alle digtene, hvor formatet vider sig fra kortfattede til længere prosaiske digte bestående af, hvad der ligner afrevne fragmenter af større, sammenhængende tekster: "Det er november og det stormer fra øst og i dage mellem huse / i huse / et ly / en mulighed / for adspredelse." Undervejs dukker et jeg frem, og der bruges mange tids- (fortid, nutid, fremtid) og stedsangivelser (nord-syd-øst-vest).
Der er en dualitet igennem hele digtsamlingen. Digtfragmenterne yder modstand, mens de afgrænsede naturlyriske digte er skønne og behagelige.
Forfatteren har før skrevet om øer i genskrivningen af Achton Friis' De danskes øer, bind IKun grønne høje og havetTeotwawki. For mere harmonisk ø-litteratur, se bl.a. Thorkild Bjørnvigs digte Kun grønne høje og havet og disharmonisk Teotwawki af Lars SkinnebachForfatteren har før skrevet om øer i genskrivningen af Achton Friis' De danskes øer, bind I. For mere harmonisk ø-litteratur, se bl.a. Thorkild Bjørnvigs digte og disharmonisk Teotwawki af Lars SkinnebachForfatteren har før skrevet om øer i genskrivningen af Achton Friis' De danskes øer, bind I. For mere harmonisk ø-litteratur, se bl.a. Thorkild Bjørnvigs digte Kun grønne høje og havet og disharmonisk af Lars Skinnebach.