Farvel, Gulsary

Ajtmatovs anden bog på dansk er en vemodig fortælling fra Kirgisien om en gammel hyrde og hans hest. Ligesom over Dzjamilja (74.23.02) er der over denne bog noget ukunstlet, som man kan komme til at forveksle med ukunstneriskhed. Selv om filosofien er enkel og handler meget om hvordan ungdommens stråleglans og store forventninger af livets gang ubønhørligt bringes til at smuldre, for heste som for mennesker, har vi vel alle brug for nu og da at blive mindet om det. Men ind i de enkle vemodige kendsgerninger er der flettet en kritik af kommunismen og dens mennesker. Også kommunismen satte man store forventninger til; men forvaltningen af ideen og idealismen hos dens forvaltere kommer ofte til kort. Denne tanke er det tydeligt nok forfatterens mål at eftervise. Ikke for at kritisere ideen, men den vanskelige virkeliggørelse af ideen over for forvaltningsevnens og den menneskelige naturs ufuldkommenhed. Hvis det nu lyder som om bogen ikke meget vel kan læses også af børn og unge erder lagt for megen vægt på den filosofiske islæt. Den kan efter min ringe mening let læses af så at sige alle aldersklasser. Bare som en ualmindelig god hestebog.

Read the full assessment