En bog til alle piger og kvinder der ønsker inspiration og tips til at sætte deres hår - både det lange hår, og håret der vokser fra kort til langt.
Her er 82 frisurer inddelt efter frisuretyperne: hestehaler, fletninger, knolde, knuder, snoninger og bouffanter. Ved hver frisure står der lidt om hvor den stammer fra og ved hvilke lejligheder den er brugbar fx fest eller en dag med veninderne. Der er også noteret sværhedsgrad, ideel hårlængde, om hår-extensions er påkrævet, eller hvad man kan gøre ved kortere hår samt om hjælp er påkrævet til at lave frisuren. Der gives desuden tips til, hvilke accessories der kan pifte frisuren op, og hvordan frisuren kan varieres. Der er minimum 2 fotos af det færdige resultat. Desuden er der trin-for-trin-tegninger af, hvordan man rent praktisk sætter håret med tilhørende tekst. Bagerst er der liste over forskellige hårredskaber, en ordliste og indeks.
En rigtig fin bog med mange flotte frisurer - både hverdagsfrisurer og frisurer set på stjernerne og som alle nu kan gå i gang med at kopiere. Trin for trin tegninger og tips er virkeligt brugbare. Og bogen er god til inspiration til fx store begivenheder som konfirmationer og bryllupper.
Af andre nyere bøger med flotte frisurer findes fx FletningerChristianes beautybogDen ultimative guide til skønhed. Både Christianes beautybog og Den ultimative guide til skønhed handler om mere end blot frisurerAf andre nyere bøger med flotte frisurer findes fx Fletninger. Både og Den ultimative guide til skønhed handler om mere end blot frisurerAf andre nyere bøger med flotte frisurer findes fx Fletninger. Både Christianes beautybog og handler om mere end blot frisurer.