Emnet for bogen er det forhold, at inden for den klassiske fysiks rammer burde verden være til at forudsige. Sådan er det jo ikke og her fortælles hvorfor. Den klassiske opfattelse er, atkender man begyndelsestilstanden i et fænomen tilstrækkelig godt via observationer, kan man forudsige fremtidige virkninger. Når det hyppigt ikke lykkes, er det fordi man ikke har gode nokobservationer. Forf. gør op med denne tankegang ved at klarlægge, at videnskabelige problemer kan opdeles i såkaldte lineære og ikke-lineære problemer. De sidste er der flest af og de kan netopikke løses ved at lægge tal sammen, idet deres kompleksitet er så enorm stor, at de bliver uforudsigelige. Forf. er meteorolog og til illustration af synspunktet gennemgår han grundigtvanskelighederne ved netop vejrforudsigelser, hvor man jo virkelig har problemer med at få virkeligheden til at følge prognoser og teori. Der kræves matematiske forudsætninger af læseren for at fådet fulde udbytte af indholdet, sproget hørertil i den vanskelige ende og bogens udstyr er meget nøgternt, så man kan næppe vente noget stort udlån i folkebiblioteket af denne trods altinteressante bog.