Books / nonfiction for children

Fra jordbær til marmelade


Description


Man følger jordbærene fra de vokser i haven til Tobias laver syltetøj af dem i køkkenet.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. Mar. 2001

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 26. Mar. 2001

Fotografisk billedbog i serie, hvor tidligere titler f.eks. er Fra ko til mælk (1999). Bogen fortæller om Tobias, der dyrker og passer jordbær - høster dem og rabarber, og laver marmelade med mors hjælp. Bogens største attraktion er billederne. De er en æstetisk nydelse hvad angår beskæring og komposition, indholdet virker indimellem lidt opstillet, men det er næsten genrens betingelser. Teksten er ret kortfattet og præcis, uden at være ordknap. Det er en jovial beskrivelse af Tobias og hans jordbærdyrkning og marmeladekogning. Design og layout som seriens øvrige bind. Farver på omslag udover billeder af jordbær og Tobias er rød og grøn, en lysere rød tonet farve bruges på hver anden side bogen igennem som baggrund for tekst og et mindre billede. Hver anden side er et helsides foto. Bogen kan læses for børn fra 3 år. Vi har ikke andet om emnet i børnebiblioteket. Bagsidetekst er præcis og funktionel, og dermed dækkende for bogen og dens indhold. Jeg savner lidt charme eller humor i bogen, men den dækker emnet og holder hvad titlen lover.


The libraries' assessment

d. 26. Mar. 2001

By

By

Hans-Christian Uth (skole)

d. 26. Mar. 2001

En snakke-sammen-bog for de yngste skolebørn. Bogen rummer først og fremmest en stemning - en stemning af sommer, sundhed og harmoni. Oplysningerne om hvordan man dyrker jordbær og hvordan man laver marmelade er sporadiske og kortfattede. På billedsiden følger vi Tobias, som er 4-5 år, samt jordbærplanternes udvikling gennem sommeren med en enkelt afstikker til det lokale torvemarked. Hvert opslag rummer et helsides farvefoto samt et mindre farvefoto med tilhørende billedtekst. Bogen har ingen undervisningsrelevans, og den vil gøre sig bedst i en hyggestund på sengekanten eller på skødet af en voksen. Både forfatter og fotograf kendes fra mange billedfagbøger; de fleste dog med større fagligt indhold end nærværende.