Bøger / faglitteratur / kogebøger

Frokoster : sund & slank året rundt


Beskrivelse


Opskrifter på frokostretter, der følger årstiderne, med tilhørende madpakkeforslag. Sund og velsmagende slankemad til en sundere livsstil.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juli 2009

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 9. juli 2009

Endnu en kogebog med slankepotentiale; især til kendere af De Danske Vægtkonsulenter.

Her er endnu en af de meget populære bøger fra De Danske Vægtkonsulenter (DDV). Denne gang tager de fat på sunde og velsmagende frokostretter. I bogen er både værktøjer til at holde den slanke linje som fx kostdagbog og måleskema. Der er afsnit om kaloriebalancen, proteiner osv. samt en frokostmenuplan. Selve opskriftsdelen er inddelt i de fire årstider. Bogen afsluttes med et register. Opskrifterne er klassisk bygget op med selve opskriften på venstre side og flotte farvefotos på højre side. I denne bog er der også lavet energiberegninger for hver opskrift. Der er madpakke-tips-bokse til hver opskrift. Der er opskrifter på både gammelkendte og nye madoplevelser, og der er altid plads til nye frokostretter og variation i madpakkerne.

Vi har mange slankebøger, og DDV's bøger er helt sikkert nogle af de bedre. De er meget efterspurgte af lånerne, da mange kender deres DDV, og bøgerne er lette at gå til med forholdsvis enkle ingredienser.

En lækker kogebog, der sælger sig selv til kendere af DDV og med sin indbydende forside og sine flotte fotos og korte opskriftsbeskrivelser vil den hurtigt blive taget ned af hylden.