Bøger / faglitteratur / kogebøger

Funky favoritter : glad mad til hverdag & gæst


Beskrivelse


Inspiration til forskellige sammenkomster, store som små, med samvær omkring spisebordet eller på picnictæppet i fokus. Med opskrifter på snacks og små forretter, salat, comfort-food, gryderetter, ting til picnickurven m.m. Nogle af bogens retter kan laves hurtigt, andre kræver lidt mere tid og opmærksomhed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. apr. 2011

af

af

Birgit Sloth

d. 14. apr. 2011

Kogebog med opskrifter på retter til hverdag og mindre sammenkomster for den travle familie. Det meget farvestrålende layout og den friske tone er målrettet et yngre publikum.

Carsten Kyster er en aktiv kok, der har skrevet flere kogebøger og og pt. er madskribent på Politiken, mens Charlotte Hedeman Gueniau er er ejer af køkkeninteriørfirmaet Rice, der får sine produkter promoveret i bogen. Parret har tidligere lavet Funky hverdagsmad sammen. Kogebogen har nogle ret intetsigende overskrifter på sine afsnit, der indeholder opskrifter på småretter, aftensmad til hverdag, simreretter til to dage eller en sammenkomst, udemad, salater, brød, pesto og chutney samt desserter. Der er klassikere, der har fået et tvist og nye retter. Opskrifterne er enkle med relativt få almindelige ingredienser og en klar arbejdsbeskrivelse. De er ikke for helt nybegyndere, men absolut ikke krævende, og fire vellykkede afprøvninger gav en klar fornemmelse af, at der er arbejdet med smagen. Hvert afsnit anbefaler musik til arbejdet i en playliste, hvor alle numre hedder noget med "funk". Sproget i de indledende afsnit er forherligende i en grad, der kan virke anstrengende.

Opskrifter og layout ligger helt i forlængelse af Funky hverdagsmad, men der er flere stemningsskabende fotocollager i den nye.

Gode opskrifter på velsmagende mad, som man nemt kan invitere gæster med til. Det samlede udtryk i tekst og layout er påtrængende og kan skygge for de gode opskrifter.