Garfield har jubilæum. Det er 10. år han udkommer. Det fejres med striber fra 1985. Men det er egentlig uden betydning. Garfield er og bliver Garfield. Han har de samme lasagne- oglivviddeproblemer, som han har haft alle 10 år. Futte er stadig lige hjerneblæst og mishandles lige så hensynsløst som tidligere. Garfields "far" Harald kæmper lige så sløvt med og mod sin kat, somtidligere. Han har stadig ambitioner om at komme i lag med dyrlægedamen, så Garfield må gennemgå det årlige helbredscheck. Som noget nyt møder Garfield i et træ en kat, der er adopteret af etegern, hvilket naturligvis giver nye variationer over et kendt tema. Albummet har 186 striber a 3 billeder. Det midterste er uden indramning, men ellers er alt ved det gamle. Den enkle, præcisestreg, ingen overflødige detaljer i figur eller baggrund, boblerne med tydelig tekst, der primært p.g.a. tema og ordvalg henvender sig til større elever og voksne, men i lige så høj grad læses afelever fra 4.-5. klasse. Kunforsiden, hvor Garfield iført blå sløjfe og mavebånd stiger op af en gaveæske, er i farver. Altså endnu et Garfield-album i den kendte streg og med det kendte indholdtil stor moro for alle Garfield-elskere.