Grimms eventyr. Udvalg 3

Når folkeeventyret har levet i så mange år, mange år, så skyldes det et utal af faktorer: den mundtlige overleveringsform og fortællingernes underfundige, underholdende og tidløse handlingsforløb, hvilket igen har givet så mange forfattere og illustratorer lyst til at give sig i kast med eventyrene. Og, vi skuffes heller ikke i dette "udvalg 3" af Grimms eventyr, hvor alene omslagsillustrationerne og -layoutet vil friste mangen ny eventyrlæser. Hanne Olsen har bearbejdet eventyrene, så de fremstår højtlæsningsvenlige, hvor den megen direkte tale er en foræring til den højtlæser, der formår "at spille på personerne" til fryd for lyttere fra syvårs-alderen. I opsætningen ydes illustrationerne fuld retfærdighed med mange helsides- og dobbeltsides billeder. Den italienske illustrator Roberta Angeletti fortolker eventyrene meget direkte med sin effektfulde brug af stærke kontrastfarver udført med en blanding af farveblyanter, tusch og pasteller. Det er illustrationer, der både springer i øjnene ved første øjekast, men som også udfordrer øjet ved nærmere eftersyn. Ligesom Rumleskaft, der med sin overdimensionerede næse er i centrum på forsidebilledet, så er de fem eventyr alle nogle som læseren får lyst til "at stikke sin næse i...".

Read the full assessment

3. bind af forlagets Grimm-serie rummer, som de forgående, 5 eventyr i en let forenklet og sprogligt ajourført bearbejdning. Påkrævet eller ej er det stort set gjort med respekt for tone og stil bortset fra de små vers og remser, der forekommer i nogle af eventyrene, og som i den nye udgave virker både tamme og for nogles vedkommende intetsigende. Eventyrene er Rumleskaft, Frøprinsen, Drengen der drog ud i verden for at lære at gyse, Den hvide slange og Rapunsel. Roberta Angeletti har illustreret i en venlig, mild og rund stil, hvor selv den hidsige Rumleskaft har et smil på læben. Der er fin atmosfære i de store farvemættede billeder, der undertiden fylder flere sider i træk, så læsningen må afbrydes og billederne studeres. Lidt irriterende for oplæseren, men en fin anledning til lidt snak undervejs. Som bd. 1er bogen et både rimeligt og fornuftigt bud på en Grimm-samling, mens bd. 2 (ill. af Frédérick Mansot) rager op som en virkelig klassiker. Som i de øvrige bind slutter bogen med det (samme) lille afsnit om brødrene Grimm samt en kort præsentation af Roberta Angeletti.

Read the full assessment