En tendens i L. M.'s poesi går mod en stadig større tydeliggørelse af modsætninger og spændinger i samfundet. Hendes nye digtsamling er fra ende til anden politisk uden at være banal ellerletkøbt. Dens fremstilling af virkeligheden som tøjret og tilhørende kapitalismens magthavere bliver -i hendes prunkløse og sensible sprog - meget troværdig, og en accentuering og nuancering af etaf forfatterskabets hovedtemaer - frigørelse gennem indsigt i undertrykkelsens mekanismer, frigørelse gennem sanseligt fællesskab - bliver dens nødvendige og sande konsekvens. »De bedste ord erdem, der altid finder sammen / for at beskrive kærligheden«, og M. L. har viden, sproglig begavelse og en så fantasifuld kombinationsevne, at ordene bliver til digte gang på gang. Men med denenorme produktivitet M. L. lægger for dagen, lurer alligevel et problem om hjørnet: hvordan i farten forny sig, undgå reproduktion og samtidig bevare kontinuiteten? Man kan ind imellem sidde med enfornemmelse af, at erHandlinger en ny digtbog, så er ikke alle digte i den nye. Men lad endelig ikke denne kritik forklejne, at vi i M. L. har en stor digter, og at Handlinger bør købes rigeligtind af bibliotekerne: til nu og et godt stykke ind i fremtiden.