Bøger / skønlitteratur til børn / myter

Hareguden Isopo : en ainu-myte fra Japan


Beskrivelse


Billedbog. I sin ungdom sprang hareguden Isopo rundt i naturen, men da hans øjne tre gange svigtede ham, foretrækker han nu at ligge i solen og fortælle historier om gamle dage.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. aug. 2015

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 7. aug. 2015

Hareguden Isopo fortæller om dengang hans øjne narrede ham. Billedbog for 4-9-årige børn, der kan lide fortællinger og myter fra andre lande.

Billedbog med en myte fra det oprindelige japanske ainu-folk. Med omkvædet "horimurimu" fortælles historien om hareguden Isopo, der i sin ungdom løber og springer afsted. Over marker og enge, gennem dale og skove, forbi sneklædte bjerge og helt ud til havet går det året rundt fra forår til vinter. Men tre gange bliver Isopo snydt af sine øjne, der begynder at svigte i takt med at hareguden bliver ældre. Nu vil Isopo helst ligge i solen og få besøg af sine børn og børnebørn, der lytter til hans historier fra gamle dage. I et kort efterskrift fortælles om ainu-folket, deres traditioner og myten om hareguden Isopo. Fortællingen er illustreret med træsnit.

Billedbog, der introducerer det japanske ainu-folk og en af deres myter. Selve fortællingen om hareguden har sin egen sære mytiske logik, men den ledsages af nogle utrolig flotte illustrationer, hvis enkle æstetik går rent ind. De farverige træsnit er lavet af den japanske kunstner Keizaburo Tejima, der er født på øen Hokkaido, hvor ainu-folket hovedsageligt er bosat i dag. Efterskriftet om ainu-folket og deres myter er oplysende og inspirerende.

Der findes ikke andre billedbøger om ainu-folket, men en anden billedbog med et japansk eventyr kunne være Et stykke af himlen.


Børn & bøger

Årg. 69, nr. 1 (2016)

af

af

Eiler Jensen

Årg. 69, nr. 1 (2016)



Informationer og udgaver