I krig og kærlighed : 101, Avenue Henri-Martin : 1942-44

Fortsættelsen af Pigen med den blå cykel dækker som antydet årene 194244, og de bange anelser efter 1. bind opfyldes i rigt mål. Efterhånden som romanen vokser i bredde og formløs sammendængenaf fiktions- og faktatræk fra det besatte Frankrig bestyrkes man i den opfattelse, at denne mediefavorit (jfr. pressens dækning af bd. 1) er en eminent dygtigt markedsført litterær fidus, dervirtuost spekulerer i dårlig smag, kynisk balancerende mellem halvlummer erotik og makabre tortur- og blodsudgydelsesscener. Den dramatiske tråd, som fandtes i bd. 1 (flugten fra det truede Paris),erstattes her af personernes flakken hid og did i den truende skygge af besættelsesmagten, hvis tilstedeværelse også skal berettige voldsscenerne. Der er på ingen måde tale om personudvikling ikaraktermæssig henseende, de er alle ligefrem arketypiske for triviallitteraturens menneskeverden, i kongenial samklang med forfatterindens sproglige udformning, der ikke vil afskrækkeugebladslæsere ... undertegnede fiknostalgiske mindelser om Romanbladet i halvtredserne. Oversættelsen er på disse præmisser aldeles glimrende, selv om "en sky af mælk i kaffen" er en uheldigfordanskning af "un nuage de lait ...". Alle bibliotekarer, der har læst bind 1, vil forstå, at man ikke med god samvittighed kan anbefale en fortsættelse, der er værre.

Læs hele vurderingen