Er man til historisk, feministisk poesi, bør man ikke snydes for denne gennemførte oversættelse af fragmenterne af antikkens mest berømte kvindelige digter, Sapfo fra Lesbos.
De fleste har hørt om Sapfo (630-570 f.v.t) fra Lesbos. Kvinden, der skrev elskovspoesi om og til andre kvinder. Her kan man selv læse digtene eller rettere sagt, fragmenterne af dem, for de fleste af digtene er gået tabt i dag. Der er et par fuldstændige digte, men en stor del består af sparsomme brudstykker. Der er ikke kun kærlighedslyrik, men også påkaldelse af guderne, bryllupshymner og religiøse hymner, hvor en guddom fejres, samt hånende spottedigte. I dette kærlighedsdigt er Sapfo selv i centrum med en påkaldelse af Afrodite, kærlighedens gudinde: "kom til mig fra Kreta til dette hellige tempel / hvor der er en yndig æble- / lund og altre, der damper / af røgelse // og køligt vand risler mellem æble- / kviste, hele stedet skygges af roser / fra de glimtenderystende blade / drypper dyb drøm". Se Roser fra Piería for endnu en nyoversættelse af Sapfo.
Smukke, erotiske digte i en bog med dejligt udstyr. Nanna Storr-Hansens forord er eminent. Hun læser Sapfo ind i 2020 og omvendt. Særligt betragtningerne over ligheden mellem at læse ny poesi og fragmenter af antik poesi er interessante. Elisabeth Friis' efterord lader til at være skrevet til litterater og forskere, men rummer fine læsninger af Sapfo.
For mere nyoversat, antik poesi af kvinder, se fx romerske Sulpicia.