Bøger / skønlitteratur / roman

Jeg kan se i mørke : kriminalroman


Beskrivelse


Psykologisk thriller. Riktor er sygeplejerske på et plejehjem og ynder at pine sine patienter. Han kommer til at dræbe alkoholikeren Arnfinn, men bliver tiltalt for et andet mord.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. apr. 2012

af

af

Stine Grabas

d. 19. apr. 2012

Den store læserskare, som holder af en velskrevet psykologisk thriller, kan sagtens føle sig godt underholdt i Fossums nye roman. Forsiden udtrykker nok mere gys og spænding end romanen kan holde, men flot fængende bog, som nok skal låne sig selv ud.

Riktor er sygeplejerske på et plejehjem og er meget fascineret af døden. Udadtil er han pligtopfyldende, men i virkeligheden gør han alt for at pine sine patienter. De er alligevel for svage til at protestere eller afsløre ham. Han skyller deres medicin ud i toilettet, niver og river dem i håret. En dag tager han alkoholikeren Arnfinn med hjem, men venskabet ender med en hammer i Arnfinns hoved. Pudsigt nok bliver Riktor tiltalt for et mord på plejehjemmet og ikke mordet på Arnfinn. Man følger livet i fængslet og kommer ind i Riktors sorteste tanker. Velkendte Fossum har bl.a. en lang række af kriminalromaner bag sig med hovedpersonen Konrad Sejer. Her har hun leveret en velskrevet, spændende thriller om en sindssyg mands tanker, og hun forstår at lave en veldrejet karakterskildring.

Svenske Karin Alvtegen er en nær sammenligning, især når vi taler om psykologiske thrillere. Ellers er Charlotte Link et godt bud.

Spændende, velskrevet psykologisk thriller fra den kendte Fossums hånd. Romanen er visse steder ikke for sarte sjæle, men lever bestemt op til forventningerne.


litteratursiden.dk

d. 14. maj 2012

af

af

Jette S. F. Holst

d. 14. maj 2012

Velskrevet norsk thriller om den pligtopfyldende Riktor som under overfladen er en helt anden.Det er først for nyligt, at jeg fik øjnene op for Karin Fossums forfatterskab, men jeg skal lige love for,...


Berlingske tidende

d. 24. juli 2012

af

af

Merete Reinholdt

d. 24. juli 2012


Weekendavisen

d. 25. maj 2012

af

af

Katinka Bruhn

d. 25. maj 2012