Tomas Thøfner, (f. 1970), har tidligere fået offentliggjort digte i Hvedekom og bidrag til Brøndums Encyklopædi, men denne omfangsrige digtsamling er hans første selvstændige opus. I ottesuiter, fra de helt korte tekster i afsnittene 'Enkelheder' 1-2 til afslutningens lange, rytmiske 'Taler', tematiseres på forskellig vis forholdet mellem virkelighed og sprog. Med humor og ironi,men også med et stænk af galskab, stiller digtene skarpt på sproget/ordene, snart i det konkrete og hverdagsnære, snart i det symbolske og filosofiske, og ofte i samspillet eller konfrontationenmellem de to planer. Jeg'et i TTs tekster erpåen gang ubønhørligt bundet af sprogets logik og kausalitet, men også med en drøm om at bryde den: 'at være her og ingen andre steder/ så forbandethjemme på min plads i alfabetet/...det er dog ufatteligt at ingen/på en af alle disse dage/ er kommet til at vælte kartoteket'. Mange af teksterne bygger på denne spænding mellem bundethed ogfrihed, og undertiden opstår dernye og overraskende betydninger og synsvinkler i forfatterens baksen med ord og vendinger. I disse digte synger klartonen fint og uforfalsket, men i andre tilfældeer der lidt for mange ord og lidt for mange gentagelser til at budskabet går rent igennem hos læseren.