Denne bog har fokus på begrebet mål i den pædagogiske og didaktiske praksis i vuggestue, børnehave, SFO og skole. Bogen har relevans for lærere og pædagoger samt især de studerende på lærer- og pædagoguddannelserne.
Bogen er en del af serien "Professionernes begreber" og tager fat på et af de vægtigste begreber i den pædagogiske praksis i disse år: Mål. Stig Broström giver sin læser den teoretiske ballast til at kunne arbejde med mål og formål i praksis. Indledningsvis præsenteres nogle didaktiske perspektiver og modeller, hvorefter der fokuseres på begreberne formål og mål. Afslutningsvis er der nogle korte kapitler om mål i dagtilbud og i skole samt mål i samarbejde med børn.
Det er en meget teoretisk funderet udgivelse, som giver pædagogisk studerende samt lærere og pædagoger faglig viden til at kunne arbejde professionelt med mål. Bogen rummer stof til megen samtale og debat på de pædagogiske uddannelser.
Både på de pædagogiske uddannelser og blandt lærere og pædagoger kan man med fordel læse denne bog sammen med titlerne Mål med meningLæringsmål og taksonomiske redskaber og Læringsmål og taksonomiske redskaberBåde på de pædagogiske uddannelser og blandt lærere og pædagoger kan man med fordel læse denne bog sammen med titlerne Mål med mening og .