Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Min oldefars historier : eventyrlige historier til højtlæsning


Beskrivelse


Femårige Theodor besøger tit sin oldefar oppe i Norge. Oldefar elsker at fortælle historier om dengang, han selv var dreng og havde en ven, som hed Tykke.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. maj 2018

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 14. maj 2018

Hyggelig højtlæsningsbog om 5-årige Theodor, som besøger Oldefar i Norge og hører en masse historier om dengang, han var dreng. Til oplæsning fra 5 år.

"Dengang jeg var dreng, havde jeg en legekammerat, som hed Tykke". Sådan begynder alle de historier, Oldefar fortæller sit oldebarn, når han besøger ham oppe i Norge. Oldefar og Tykke har lavet mange skarnsstreger, og Theodor synes, det er sjovt at høre om sæbekassebiler, pirater i en lille jolle og et hotel med tangloppemadrasser. Men de hygger sig også med katten Bombibitt, fisketure og vaffelbagning, og alt det andet man kan lave i Oldefars hus. Bogens historier handler om forfatterens familie og har været sendt som tv-serie på Ramasjang. Forfatteren er journalist og manuskriptforfatter. Illustrator kendes bl.a. fra en lang række billedbøger.

Det er søde og hyggelige historier om et rart forhold mellem to generationer, hvor den ældste måske godt kan kaldes lidt excentrisk. Handlingen er i den stilfærdige ende af skalaen uden den helt store spænding, men skrevet i et billedskabende sprog og dejligt illustreret med charmerende farvelagte illustrationer.

En anden oplæsningsbog om mødet mellem generationer er Mikos morfarMin skaldede morfars godnathistorier, som også er hyggelig og stilfærdig. Der er mere smæk for skillingen og skør humor i Min skaldede morfars godnathistorierEn anden oplæsningsbog om mødet mellem generationer er Mikos morfar, som også er hyggelig og stilfærdig. Der er mere smæk for skillingen og skør humor i .