Bøger / skønlitteratur / roman

Nero : historisk roman


Beskrivelse


I årene 54-68 regerer kejser Nero Rom i et politisk spil, og som hans nærmeste rådgiver sidder hans tidligere lærer Lucius Seneca, som tvinges til selvmord, da han nægter at deltage i et komplot mod Nero.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. sep. 2011

af

af

Rikke Bruun

d. 13. sep. 2011

Bogen henvender sig til læsere af historiske romaner med interesse i Romerriget og dets politiske spil og intriger.

Igennem juristen og forfatteren Lucius Seneca fortælles historien om Nero - den sidste kejser af Rom i det julisk-claudiske dynasti. Vi følger Lucius fra den dag, han bliver ansat som lærer for Nero til den dag, han begår selvmord for at undgå at deltage i en sammensværgelse imod Nero. Nero vokser op med en stærk moderfigur i en familietradition for militære ledere, og Lucius kæmper med at vække hans interesse for politik og finere kunstarter. Nero er kendt som en grusom kejser af Rom - et billede der her med god argumentation er gjort lidt blødere. Fortælleren kender Lucius's tanker og meninger, men er i virkeligheden Lucius' bror Mela, hvilket nogle gange virker forvirrende. Til gengæld gør det, at vi kommer tæt på Nero igennem Lucius, samtidig med at det giver en mulighed for at fortsætte fortællingen efter Lucius' selvmord.

Der findes en række romaner om de romerske kejsere såsom Jo Hermanns Kejserens klarsyn, 2011 om Domitian og Conn Igguldens flerbindsværk Cæsar, 2004. Dette er den første om Kejser Nero på dansk.

En god og bredtfavnende fortælling om livet under og tæt på en af Romerrigets berygtede kejsere. Bogen giver et nuanceret billede af Nero.



Informationer og udgaver