I små korte digte behandles vinterens og livets væsen. Til læsere af stramt komponerede digte om livet og vinteren.
Vinter er ikke bare en årstid, det er også noget man kan mærke ret kropsligt. I denne digtsamling af af Jakob Offersøy Brøbecher behandles vinterens væsen, ikke bare beskrivende men også det den gør ved en. "skriver hånd et uafbrudt afbrud skriver hånd: stjerneklart snots linje - og grå dag sprøjter". Teksterne i bogen består af korte minimalistiske digte, hvor der ofte kun er et ord på hver linje. Brøbecher har tidligere udgivet Sklænktre tafgklenhag.
Brøbecher er god til, i de korte sætninger, at skabe en stemning. De mange gentagelser og modsætninger Brøbecher bruger i teksterne virker godt, men der er næsten for lidt tekst og det er ikke hver gang de stramt komponerede digte virkelig lykkedes.
Bogen minder lidt om Morten Chemnitzs Inden april dog uden at være på samme høje niveau.