Bibliotekernes vurderingd. 19. dec. 2018afafArne Olesend. 19. dec. 2018Af Durkheim foreligger på dansk bl. a. Den sociologiske metode, der viser Durkheim som en af sociologiens klassikere. I denne lille bog er gengivet to artikler og to forelæsninger om pædagogik (fra 1902 til 1911). Durkheim arbejdede netop som pædagog størstedelen af sit liv og udviklede i denne sammenhæng sin sociologi. Hans positivistiske indstilling til samfund og videnskab står klart i disse korte indlæg, men i og for sig er de næppe særligt interessante - det er de samme tanker som vi har mødt hos et utal af borgerlige reformpædagoger siden: troen på at videnskabsmanden og pædagogen i kraft af sin indsigt vil kunne ændre og styre samfundet i en mere formålstjenlig retning. Hans forelæsning fra 1905 om gymnasieundervisningen kunne med få ændringer holdes i dag; det siger ikke noget om hans aktualitet, men om reformpædagogikkens evige krise. Den lille introduktion til Durkheims pædagogiske syn vil have størst interesse for interesserede i pædagogikkens historie. Peter Gamdrupsindledning sætter teksterne ind i en præcis historisk og politisk fransk sammenhæng. Læs hele vurderingen